Er du jurastuderende med interesse og flair for ansættelsesret? Trives du med at have ansvar? Og har du lyst til et alsidigt og spændende job, hvor du hjælper med at føre civile retssager for vores medlemmer? Så er stillingen som stud.jur. i 3F måske noget for dig.
Som stud.jur. i 3F bliver du en del af Juridisk sekretariat, hvor vi er 27 medarbejdere bestående af advokater, konsulenter, studenter og administrative medarbejdere. Vi er en del af en stor organisation med mange forskellige medarbejdergrupper, som vi dagligt er i kontakt med. Vi arbejder ud fra målet om konstant at yde den bedst mulige service til gavn for medlemmerne.
Du bliver ansat som studerende i vores ansættelsesretlige team bestående af 6 advokater. Teamet fører civile retssager for 3F’s medlemmer. Du skal hjælpe teamet med at lave juridisk research, skrive udkast til notater, påkrav og stævninger. Derudover skal du hjælpe med at forberede retssager i form af materialesøgning og klargøring af ekstrakter og materialesamlinger.
Vi forventer, at du har gå på mod og trives med arbejdsopgaver med et stort ansvar, samt at du har kendskab til arbejdsret/ansættelsesret.
Derudover er der en fordel, hvis du har et godt kendskab til Excel, så du kan hjælpe med at stille beregninger af lønkrav op. Vi forestiller os, at du er ved at afslutte din bachelor eller lige er startet på din kandidat.3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station.
Flere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse til advokat Linda Rudolph Greisen på telefon 8892 1020.
Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stillingen” senest tirsdag den 10. juni 2025 kl. 9.00. Det forventes at vi afholder ansættelsessamtaler den 18. til 20. juni 2025.
Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.
3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.
Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
Læs mere om os på www.3f.dk.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.