Ledige stillinger
Kan du knytte unge tættere til 3F - i Hovedstadsområdet? Så er du vores nye ungdomskonsulent
Titel:
Ungdomskonsulent
Afdeling:
3F - Nordsjælland Øst
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen

Har du lyst til at være brobygger mellem unge og deres fagforening - fx på fyraftensmøder, fredagsbarer og faglige aktiviteter? Kan du også fastholde og skabe engagement blandt vores unge? Så er du godt på vej til jobbet som ungdomskonsulent, hvor du skal skabe fællesskaber for unge. Vi glæder os til din ansøgning!

Vi leder efter dig, der elsker at skabe aktiviteter og lokale fællesskaber – vi vil nemlig være flere unge: Aktive, stærke unge, som trives i job eller under uddannelse. Og derfor har vi brug for dig, der vil være 8 3F-afdelingers ekspert på at få vores unge (potentielle) medlemmer til at styre i vores retning og trække flere med. Vi vil gerne være et hverdagsmødested for unge, et sted hvor vi deler en forståelse af et godt arbejdsmarked, og et sted hvor unge kan blive klogere, udvikle og dygtiggøre sig sammen – fx til fyraftensmøder, demonstrationer, virksomhedsbesøg, eller idéer der skabes blandt de unge medlemmer.

Dine opgaver:

Du bør ikke være bange for skrivebordsarbejde – MEN vi fokuserer på, at vores nye kollega skal kunne møde unge mennesker i marken. Opgaverne vil bl.a. være at:

  • bistå og sparre med lokalafdelingerne for at sikre stærke lokale ungefællesskaber 
  • møde og skabe højt engagement blandt unge på vores fagskoler
  • rekruttere nye medlemmer i samarbejde med den enkelte afdeling – fx på skolebesøg
  • udvikling, planlægning, koordinering og afvikling af sociale og faglige aktiviteter målrettet unge
  • understøtte lokale branchenetværk/lærlingklubber
  • hjælpe til med Jobpatruljen
  • komme med indspark til vores sociale medier.
Vi leder efter, dig der:
  • er udadvendt og kan snakke med unge
  • har et afklaret forhold til fagbevægelsen, dens holdninger og kan formidle det videre
  • har kendskab til fagbevægelsen og det politiske system
  • har interesse for fagligt arbejde
  • er bekendt med 3F’s faglige uddannelser - måske har du selv én?
  • kan arbejde selvstændigt, målrettet og med mange bolde i luften
  • kan både igangsætte og afslutte projekter
  • har flair for IT, gerne erfaringer med SoMe
  • er klar på skiftende arbejdstider, herunder weekend- og aftenarbejde
  • er klar på perioder med mange opgaver og at de ikke alle ligger i ”normal arbejdstid”, men når de unge er til at få fat på.
Hos os får du:

Et job som du kan præge selv og et arbejdsfelt, hvor mennesker er udgangspunktet. Du får en masse kolleger, der kan støtte dig og sparre sammen med dig om opgaverne – både i de involverede afdelinger og i forbundshuset. Ansættelsen er under lokal overenskomst med aflønning efter nærmere aftale.

Derudover får du:

  • et stærkt arbejdsfællesskab på et hold, hvor den fælles sag engagerer os
  • en god arbejdsplads med et meget højt aktivitetsniveau
  • et engagerende og spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • et arbejde med høj grad af tværfagligt samarbejde med ungdomsansvarlige i 3F
  • en arbejdsplads hvor din hverdag er præget af frihed under ansvar i opgaverne
  • fast kontor i 3F Nordsjælland Øst, med forventning om at du cirkulerer i alle 8 afdelinger.

Din ansættelse er en del af en større landsdækkende indsats i 3F, der har til formål at rekrutterer flere unge medlemmer ind i 3F og at tilbyde de unge et stærkt og aktivt lokalt fællesskab, gennem nye initiativer og forsøg. Du vil derfor komme til at indgå i et netværk for de ungdomskonsulenter der er ansat under denne indsats. Netværket bruges til sparring, uddannelse, deling af erfaringer mm.

Det er en forudsætning, at du har kørekort og egen bil.

Arbejdsstedet er lokalafdelingen 3F Nordsjælland Øst, hvorfra du skal arbejde for en række 3F-afdelinger i Hovedstadsområdet (3F Bornholm, 3F Københavns Chauffører og Vestegnen, 3F Frederiksværk/Frederikssund, 3F Frederiksborg, 3F Nordsjælland Øst, 3F Storkøbenhavn, 3F Høje-Tåstrup og 3F Mølleåen).

Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest d. 1. juli 2024. Stillingen er en tidsbegrænset projektstilling frem til 31. december 2025.

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt projektansvarlig, Ronny Iversen på ronny.iversen@3f.dk eller 88922184.

Ansøgning:

Vis os dine idéer og hvordan du vil gå foran som projektleder. Drop den traditionelle ansøgning og fokuser på forslag eller ideer til organisering eller aktivering af unge medlemmer, fx gennem aktiviteter og muligvis med dit kendskab til 3F’s områder. Ansøgninger bør ligeledes beskrive dine erfaringer og konkrete eksemplar med resultatorienteret samarbejde.

Send ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stillingen” senest torsdag den 23. maj 2024 kl. 09.00. 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt