3F Byggegruppen søger en konsulent, der skal være med til at styrke og professionalisere det overenskomstmæssige samarbejde mellem 3F Byggegruppen og DIO III. Stillingen er etableret som led i en fælles samarbejdsaftale mellem parterne og skal understøtte ledelsen i arbejdet med organisationsudvalg, overenskomstforberedelse, opfølgning og løbende koordinering.
Som konsulent får du en central rolle i at skabe overblik, fremdrift og sammenhæng i samarbejdet mellem organisationerne. Du kommer til at arbejde tæt sammen med 3F Byggegruppens ledelse og med den tilsvarende konsulentfunktion hos DIO III. Funktionen kræver både selvstændighed, politisk forståelse, analytisk sans og stærke processuelle kompetencer.
Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Keld Tingleff Jensen på mail keld.jensen@3f.dk eller mobil 29 90 58 72.
Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stillingen” senest den 1. december 2026.
Ansættelsessamtalerne afholdes som 1. og 2. samtaler henholdsvis fredag den 11. december 2026 og fredag den 18. december 2026. Der anvendes personprofiltest i ansættelsesprocessen.
Tiltrædelse den 1. februar 2027.
Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.
3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.
Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
Læs mere om os på www.3f.dk.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.