Center for Tillidsvalgte og Kurser søger en administrativ medarbejder til projektet ”Flere Med”.
Projektet skal reducere afbud og frafald på 3F’s kurser og sikre, at flere tillidsvalgte gennemfører deres uddannelse. Projektet bygger på erfaringer, der viser, at tidlig kontakt og tæt opfølgning kan øge deltagelsen.
Som administrativ medarbejder får du en central rolle i gennemførelsen af projektet og kommer til at arbejde tæt sammen med kursister, 3F-afdelinger og medarbejderne i Center for Tillidsvalgte og Kurser.
Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse i perioden oktober/november 2026 til november 2028.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med projektarbejde, administration, uddannelsesområdet eller lignende opgaver.
3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station.
Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte HR-afdelingen på mail: 3fhr@3f.dk.
Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Vi læser ansøgningerne løbende og ansætter, når rette kandidat er fundet.
Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest onsdag den 14. oktober 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. oktober 2026.
Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.
3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.
Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
Læs mere om os på www.3f.dk.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.