Ledige stillinger
3F Køge Bugt søger en faglig sekretær

Titel:
3F Køge Bugt søger en faglig sekretær
Afdeling:
3F - Køge Bugt
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen

3F Køge Bugt søger en udadvendt faglig sekretær med erfaring i behandling af faglige sager/fagretslig behandling indenfor områderne Offentlig og Transport. 

3F Køge Bugt er en arbejdsplads, hvor det går hurtigt og udfordringerne er meget omskiftelige, derfor søger vi en medarbejder der trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være meget forskellige. Du skal arbejde med faglige sager på det offentlige område, og være backup på transportområdet.

Du skal have forståelse for og være afklaret med, at arbejdet i en fagforening har stor betydning for medlemmernes hverdag, og du skal evne at kunne se bag paragrafferne med en sund retfærdighedssans.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være følgende:
  • Rådgivning om løn- og ansættelsesforhold, samt faglig sagsbehandling for vores medlemmer, herunder beregning og registrering
  • Forhandle med arbejdsgivere om overenskomstforhold, aftaler – fagretslige og juridiske spørgsmål
  • Organisering og fastholde medlemmer, blandt andet via telefon og opsøgende aktiviteter
  • Afløsning i receptionen efter behov på lige fod med resten af afdelingen
  • Servicering og rådgivning af Tillidsvalgte
  • Jobformidling i tæt samarbejde med vores a-kasse
  • Andre ad hoc-opgaver, forbundet med det faglige arbejde
Vi forventer, at du:
  • Har et godt kendskab til og er afklaret med fagbevægelsens værdigrundlag
  • Har erfaring med fagligt arbejde, erfaring indenfor det offentlige område er en fordel
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk
  • Har overblik og kan arbejde selvstændigt – også i travle perioder
  • Har gode samarbejdsevner, da vi arbejder sammen i og på tværs af brancherne
  • Har kørekort B og egen bil som du kan benytte. Afregning af kørepenge sker efter statens takster
  • Er villig til at efteruddanne dig, via vores interne kurser
  • Behersker brugen af Office-pakken
Vi tilbyder:
  • En arbejdsdag på fuldtid som aldrig er ens
  • Gode kollegaer og en arbejdsplads med højt til loftet
  • Løn og ansættelsesvilkår efter lokaloverenskomst
  • Et tæt samarbejde med vores gode kollegaer i a-kassen og medlemsadministrationen, som også hører til i afdelingen

Stillingen er på 37 timer om ugen, der er ikke mulighed for deltid. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde. Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2026

3F Køge Bugt er en del af 3F Faglig Fælles Forbund. Afdelingen har ca. 3500 medlemmer. Vi dækker primært Køge, Solrød og Greve. Vi dækker områder indenfor Transport og lager, Industri, Byg, Grøn, Offentlig og PSHR. 

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV til formand Betina Helsinghof på mail betina.helsinghof@3f.dk senest den 4. maj 2026 mærket ansøgning faglig sekretær. Samtaler forventes afholdt i uge 21 og 22. 

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte daglig leder i faglig afdeling Jørgen Sunddahl på telefon 21 29 22 74.

Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt