Ledige stillinger
3F Skagerak søger faglig sekretær
Titel:
Faglig sekretær
Afdeling:
3F - Skagerak
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen

3F Skagerak søger faglig sekretær med overblik, gode samarbejdsevner, gennemslagskraft og tværfaglig kapacitet!

Brænder du for at arbejde i fagbevægelsen? Vil du være en del af den stærkeste fagforening i Danmark? Er du klar til at fortsætte udviklingen af 3F Skagerak som en organiserende fagforening?

Vi tilbyder

Vores tværfaglige faglige sekretær går på velfortjent pension efter næsten fire årtier i fagbevægelsen. Det er store sko at fylde – vi håber, du tør tænke nyt og være med til at udvikle 3F, arbejdspladserne og medlemmerne. Du bliver en nøglemedarbejder i den faglige afdeling i kontakt og samarbejde med vores fire gruppeformænd – og naturligvis også kontakt med tillidsvalgte og medlemmer. Dit primære arbejdssted bliver fra vores kontor i Hjørring. Du refererer til formanden.

Opgaverne er mange, og din hverdag bliver varieret med store frihedsgrader i forhold til opgaveløsning. Medlemmerne er i fokus, i alt hvad vi gør, og dine arbejdsopgaver udspringer også heraf. Din vejledning og hjælp i store og små tvister kommer til at gøre en forskel for det enkelte medlem, og dit engagement i fagbevægelsen, arbejdsmarkedsforhold og overenskomster kommer til at gøre en forskel for alle vores medlemmer.

Vi har et stærkt fagligt fællesskab med gode, hjælpsomme kollegaer og plads til faglig sparring i en uformel og direkte omgangstone. I 3F prioriterer vi uddannelse gennem hele livet, og du får gode muligheder for at videreudvikle faglighed og kompetencer indenfor 3F’s rammer.

Dine arbejdsopgaver
  • Faglig rådgivning og medlemsservice, også telefonisk
  • Medlemsfastholdelse og organisering – opsøgende arbejde
  • Behandling af faglige sager
  • Vejledning om uddannelse og efteruddannelse
  • Jobformidling
  • Hjælpe dine kolleger med den daglige drift.
Dine kvalifikationer
  • Er velformuleret i skrift og tale
  •  Fortrolig med IT
  • Har forståelse for og villighed til at samarbejde, forhandle og indgå kompromisser
  • Kan navigere i konflikter og se løsninger
  • Er imødekommende, troværdig, tillidsvækkende og netværksskabende
  • Har overblik og evne til at tilrettelægge eget arbejde
  • Du har erfaring fra lignende job, tillidsmandsarbejde eller som AMR – gerne indenfor transportområdet
  • Indsigt i og forståelse for "Den Danske Model” samt flair for overenskomst, lovstof, arbejdsmarkedspolitik og tal
  • Kørekort B
  • Du skal kunne tilslutte dig vores værdigrundlag www.3f.dk/skagerak/om-os#vores-vaerdigrundlag.
Ansøgning

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Dette er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid, hvor der kan forekomme aften- og weekendmøder.

Aflønning i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025.

Send ansøgning og CV til helene.mortensen@3f.dk senest fredag 9. maj 2025 klokken 10.00 mærket FAGLIG SEKRETÆR.

Har du brug for yderligere information, kan afdelingsformand Carsten Andersen kontaktes på tlf. 70 300 850.

3F Skagerak er en fagforening med cirka 5.500 medlemmer og 23 medarbejdere. Den består af en faglig del og enA-kasse. Afdelingen er hjemmehørende i Hjørring, med lokalkontorer i Hirtshals og Kaas. 3F Skagerak er ligeledes en del af Danmarks stærkeste fællesskab, 3F - Fagligt Fælles Forbund, som er den mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores mere end 250.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.

Vi har medlemmet i fokus, i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores organisation, medarbejdere og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.

Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt