Ledige stillinger
3F søger sekretær til Byggegruppen

Titel:
Sekretær
Afdeling:
Byggegruppen
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen
Vil du være med til at gøre Danmarks stærkeste fagforening endnu mere markant? Er du kontoruddannet og ved du, hvad der skal til for at arbejde i en politisk styret organisation? Hylder du klassiske sekretærdyder som omhyggelighed, struktur, selvstændighed og ansvarlighed? Så er du måske vores nye sekretær i Byggegruppen? Om os:

Byggegruppen er en af de 6 faglige grupper i 3F. Medlemmerne er bl.a. beskæftiget inden for jord- og betonarbejdere, murere, maskinførere, asfaltarbejdere, tagdækkere, brolæggere, stilladsarbejdere, tømrer, glarmestre, tagdækkere, tækkemænd og gulvlæggere.

Du bliver en del af en gruppe på 43 medarbejdere fordelt på gruppeformand, forhandlingssekretærer, konsulenter, sekretærer og elever.

Det forventes, at alle medarbejdere tager initiativ og ansvar, og at alle er med til at føre den vedtagne vision i 3F og de aftalte mål for arbejdet ud i livet.

Arbejdsopgaverne:

Opgaverne er mangeartede og sker i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer i et team på 4. Du vil indgå i de daglige opgaver på lige fod med resten af teamet og opgaverne vil primært være:

  • elektronisk registrering af data
  • elektronisk sagsbehandling
  • Forberedelse af materiale til arbejdsretten og faglige voldgifter
  • renskrivning af korrespondance
  • øvrigt kontorarbejde, telefonpasning og elektronisk kalenderstyring.

Vi forventer, at du:

Kan arbejde selvstændigt men også som holdspiller i et team, er ansvarlig og bliver motiveret af at arbejde i et foranderligt miljø med mange forskellige opdragsgivere, samt at du:

  • har et godt kendskab til it og er god til at sikre høj datakvalitet ved registrering
  • har et positivt livssyn og humoristisk sans
  • kan arbejde grundigt, systematisk og målrettet
  • er service-, samarbejdsorienteret og fleksibel
  • er god til at formulere dig og behersker det danske sprog
  • er rolig og bevarer overblikket – også i pressede situationer.
Hos os får du:

Faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station.

Flere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse til teamleder Rasmus Klein-Gunnarson på telefon: 8892 0210.

Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Vi behandler ansøgninger løbende så send din ansøgning og CV hurtigst muligt ved at klikke på ”søg stillingen”. Vi skal senest have din ansøgning mandag den 23. juni 2026 kl. 12:00.

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 29. juni 2026.

Stillingen tiltrædes den 1. september 2026.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.

Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.

Læs mere om os på www.3f.dk.

Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt