Ledige stillinger
Performance marketing specialist til 3F

Titel:
Performance marketing specialist
Afdeling:
Kommunikationsafdelingen
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen
Vil du bruge data, analyse og digitale medier til at skabe vækst i Danmarks største fagforening?

I 3F arbejder vi målrettet for at styrke medlemsudviklingen og skabe endnu større synlighed om de muligheder og fordele, et medlemskab giver. Derfor søger vi en performance marketing specialist, der kan drive vores digitale annoncering og sikre størst mulig effekt af vores marketinginvesteringer.

Du får ansvar for at udvikle og optimere vores marketingindsats på tværs af digitale kanaler, både som en del af vores løbende always on-indsats og i forbindelse med større kampagner og strategiske medlemsaktiviteter.

Arbejdsopgaverne:

Du får ansvar for at planlægge, gennemføre og optimere vores performance marketing-indsats.
Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Opsætning, drift og optimering af annoncekampagner på blandt andet Meta, Google og LinkedIn.
  • Udvikling af målgrupper, segmenter og retargeting-strategier.
  • Løbende optimering af kampagner med fokus på performance og effekt.
  • Analyse af resultater og omsætning af data til konkrete anbefalinger.
  • Budgetstyring og prioritering af marketinginvesteringer.
  • A/B-test af budskaber, kreative formater og kampagneopsætninger.
  • Tæt samarbejde med kolleger inden for kommunikation, indhold og medlemsudvikling.
Vi forestiller os, at du:
  • Har flere års erfaring med performance marketing og digitale medier.
  • Har dokumenteret erfaring med at skabe målbare resultater.
  • Er stærk analytisk og arbejder naturligt med data og effektmåling.
  • Har erfaring med annonceplatforme som Google Ads, Meta Ads Manager og LinkedIn Campaign Manager.
  • Trives i krydsfeltet mellem strategi, analyse og eksekvering.
  • Kan omsætte komplekse data til klare anbefalinger og handlinger.
Derfor skal du vælge 3F:

Hos os får du mulighed for at arbejde med store ambitioner, stærke samfundsmæssige formål og et af Danmarks mest kendte brands.

Du bliver en del af vores digitale team med fem dygtige og engagerede kolleger, som arbejder med digitale kanaler, data og medlemsudvikling. Teamet er forankret i Kommunikationsafdelingen, som er kendetegnet ved høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og en uformel kultur, hvor der både er plads til ambitioner, humor og et godt arbejdsmiljø.

Du får stor frihed, høj faglighed og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på, hvordan 3F arbejder med medlemsvækst, data og digital markedsføring i de kommende år.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille Thomsen, chef for digital og event, på telefon 6025 3467 eller mail pernille.thomsen@3f.dk.

Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest tirsdag 10. november 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 16. og 17. november 2026 og 2. samtaler den 23. og 24. november 2026.
Tiltrædelse den 1. januar 2027.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.

Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.

Læs mere om os på www.3f.dk.

Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt