Ledige stillinger
Vil du guide vores medlemmer om efterløn?

Titel:
Sagsbehandler
Afdeling:
A-kassen
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen

I Faglig Fælles A-kasse (3FA) er vi i gang med en markant forandring, hvor sagsbehandlingen samles fra ca. 60 enheder til en ny fælles enhed i København. Det sker i flere etaper – og nu tager vi første skridt.

Derfor søger vi nye kolleger til vores nye fælles enhed, som kommer til at ligge centralt i København. Vi søger derfor to sagsbehandlere til vores efterlønsteam.

Arbejdsopgaver

Som sagsbehandler i vores efterlønsteam har du to hovedopgaver:

  • Vejledning af medlemmer, regler og muligheder. Vi har dagligt kontakt med medlemmer, der er ved at gå på efterløn, eller er overgået til efterløn.
  • Sagsbehandling af sager på efterlønsområdet, hvor hovedfokus vil være på overgang til efterløn, regulering af pensionsmodregning m.m.
Vi forventer, at du
  • er god til at læse og forstå regler
  • kan kommunikere skriftligt og mundtligt med medlemmer og myndigheder
  • er tryg og fortrolig med it i daglig sagsbehandling
  • er en holdspiller, som tager medansvar for teamets resultater
  • er løsningsorienteret i mødet med både opgaver og medlemmer
  • trives med forandringer og møder nye opgaver med nysgerrighed og godt humør
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med
  • sagsbehandling i en a-kasse
  • efterlønsområdet
  • at samarbejde på tværs af fagområder og enheder
  • at arbejde i en politisk organisation
  • er god til at få øje på nye muligheder og løsninger
Derfor skal du vælge 3FA

Du bliver en del af en organisation i bevægelse, hvor du får mulighed for at påvirke udviklingen af fremtidens a-kasse.

Vi tilbyder
  • en rolle i opbygningen af vores nye fælles enhed.
  • en tydelig ledelsestilgang med både struktur og frihed.
  • et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet og trivsel.
  • gode muligheder for udvikling.
  • en arbejdsplads, der er centralt placeret i København tæt ved Vesterport Station.
  • Ansættelse på attraktive vilkår. Løn- og ansættelsesvilkår følger intern overenskomst.

Ansøgning

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til fagkonsulent Gitte Bek Frandsen på telefon: 5120 1018 eller forsikringschef Michael Kristiansen på telefon: 8892 0724.

Har stillingen din interesse, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen”, senest den 7. juli 2026. Vi forventer opstart den 1. oktober 2026.

Lidt om 3FA

Faglig Fælles A-kasse – 3FA – er Danmarks mest lokale a-kasse med personlig betjening i 116 byer. Her vejleder vi bl.a. om uddannelse og jobmuligheder. 3FA er en del af 3F og er med mere end 200.000 medlemmer en af Danmarks største a-kasser.

På a-kassens hovedkontor er vi 48 medarbejdere sammensat af valgte, konsulenter, it-medarbejdere, sagsbehandlere og administrativt personale. Hovedkontoret servicerer de 59 afdelinger, der står for medlemskontakten. Vi er placeret i Kampmannsgade 4 i København.

I 3FA lægger vi vægt på at sikre medlemmerne penge til tiden, og vores lokale afdelinger gør, at vi kan give medlemmerne den nødvendige støtte i situationen som ledig. Vores stærke faglige netværk i 3F kender det lokale jobmarked, fordi de har direkte kontakt til de fleste arbejdspladser indenfor 3F’s mange forskellige fag. Derfor får vi ofte viden om ledige job, vi kan videreformidle.

Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt