I uge 46 var det Matteo Schneider Jensen, der i løbet af ugen fyldte 22 år. Matteo er arbejdsmiljørepræsentant på D.S. Smidth i Grenaa. Nynne Emilie Mikkelsen på 25 år er også arbejdsmiljørepræsentant samme sted, og de to var sammen på Grundkursus 1 Arbejdsmiljø. D.S. Smidt er en fabrik, der bl.a. fremstiller miljøvenlige emballager. Der har i mange år været stolte traditioner omkring fabrikken, så ofte er det sådan, at faderens sønner også får arbejde på fabrikken. Det gælder også Matteo – hans far har været på fabrikken i 46 år. Nynne har ikke pårørende på fabrikken, alligevel søgte hun et job der, da hun var 22 år og fik det. En gang var fabrikken attraktiv, fordi der var en god løn, i dag er det mere det fantastiske fællesskab, gode hjælpsomme kollegaer der passer på hinanden, den nye diversitet og muligheden for at få sig en erhvervsuddannelse, der er tiltrækkende.
Både Matteo og Nynne havde mange forestillinger, inden de kom på kurset. De troede, at der var flere unge, de havde hørt meget om morgensamlingerne, og de følte et vist forventningspres på sig, for de havde frygtet, at de skulle høres i deres viden. Fællessang fik tankerne tilbage til folkeskolen, og det havde de joket lidt med.
Det kan godt være, at der ikke var så mange unge på deres hold, men resten af deres forventninger blev gjort til skamme. De kom på et dejligt hold, med søde kursister og et fantastisk sammenhold. Og underviserne sørgede for, at de hurtigt følte sig trygge. Når man er så ung og sidder overfor kursister med meget erfaring – både som tillidsvalgte og i livet i øvrigt - kan det godt være lidt grænseoverskridende at åbne munden. Men oplevelsen var faktisk, at når nogen kunne bidrage, fordi de havde erfaringen, så kunne Matteo og Nynne bidrage med de unges syn på det, de talte om. Det gav sådan en god dynamik, og der var respekt for, at man lyttede til hinanden.
Både Matteo og Nynne er opdraget til at være ordentlige og komme til tiden…… det kunne nogle af holdkammeraterne godt lære lidt af, smiler de samstemmende.
Morgensamlingerne var noget helt andet, end de havde forestillet sig, og i løbet af ugen kom de to til at elske det. Man er til stede, lytter interesseret til det der bliver sagt, og synger med. Fællessangen er en god måde at blive klar til en ny dag; og de to havde enorm respekt, og blev glade, når der var ældre kursister, der bare sang igennem, og nogle endda uden at kigge i sangbogen.
”Underviserne formår at skabe et rum i klassen, hvor undervisningen er bygget op på en måde, så man lærer meget ved af at suge viden til sig fra andre, der taler. Også når der er rollespil. Det er en fed måde at lære på!”.
På de unges arbejdsplads er der 3 dygtige tillidsrepræsentanter, og deres kollegaer på gulvet er 100% organiserede. Hverken Matteo og Nynne har tidligere været en del at snakken omkring at få organiseret deres kollegaer; nu har de det begge sådan, at hvis der er brug for dem i organiseringen, så er de klar. De har fået øjnene op for, at arbejdsmiljø og involvering af deres kollegaer i arbejdsmiljøet, er et emne alle har en interesse i, og det giver sammenhold.
Kurset Arbejdsmiljø 1 har været en FED UGE, og de glæder sig begge til at komme tilbage på Langsøhus i uge 50.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.