”Hvis mine kollegaer ikke er 100% organiserede, er det min skyld”, siger Rasmus på 31 år, der i 2 år har været Tillidsrepræsentant ved MAX Burgers, på Hovedbanegården i København.

Rasmus synes, at alt for mange har en masse undskyldninger til, hvorfor det er svært at få kollegaerne til at være medlem af 3F. ”Det er Forbundets, Afdelingens eller De Gules skyld”.
Alt for tit har han også hørt folk sige ”De unge ikke gider at være medlem af en fagforening”.

Rasmus har valgt at tage ejerskab af udfordringen, og netop derfor har han også en mulighed for at ændre tingene. På de 2 år han har været Tillidsrepræsentant, er det lykkedes at øge organiseringen fra 6% til 74%, hvilket svarer til 23 personer.

Filosofien har han fra sportens verden, hvor han spiller undervandsrugby. En gang spillede de en kamp, og i pausen beklagede holdet sig over modstanderne. Træneren satte foden ned og sagde, at han ikke gad høre på eksterne undskyldninger på, hvorfor de var bagud. Det var deres egen skyld, de var for dårlige, og nu skulle de tage et ansvar.

Det er præcis sådan han har det med organisering. Rasmus har valgt at tage et ansvar.
Hver gang han har tid, og hvis der er en kollega, der mangler at høre hans historie, tegner han en fodboldbane op. På den ene side er arbejdsgiverne, de har et fyldt hold, på den anden side er 3F’erne, og de mangler en del spillere. Hvis det havde være en virkelig fysisk kamp, er ingen i tvivl om, hvem der tabte. Rasmus fører fodboldkampen over i en faglig snak. ”Vi taber hvis vi ikke står sammen og er et fyldt hold”. Faktisk synes Rasmus, at man, ved at stå udenfor på sidelinjen, viser, at man ikke støtter op om overenskomsten.

Ofte falder snakken om økonomi. Rasmus viser, hvad de får i aftentillæg, et tillæg der snildt dækker et fagforeningskontingent. Sådan et tillæg får de f.eks. ikke ved Brdr. Price, der har opsagt deres overenskomst. Rasmus gør det så enkelt, at alle med det samme forstår, hvad de gambler med ved blot at være ”Tilskuer”.

I København, hvor Rasmus er organiseret, har man en klub for fastfoodrestauranterne. Her nyder han at gå til de månedlige netværksmøder, hvor han glædeligt deler ud af sine erfaringer, ligesom han gerne vil høre de andres. Han er helt bevidst om ikke at brænde ud, og derfor laver han også sine egen strategier ift., hvem han taler med først, og hvem han ikke bruger tid på, også i forhold til hjælp til dem, der har valgt at stå udenfor fællesskabet.
Når han en dag skal videre fra Max restaurationen, drømmer han om et nyt fag med action, f.eks. ambulancefører, men inden da er hans ambition at få lavet en faglig klub og et Samarbejdsudvalg.

”Keep Up the Good Work Rasmus” ønskes af Langsøhus 👍🏾