Digt af Christine Albæk Hansen - digtet er skrevet mens Christine arbejdede som sagsbehandler i Udlændingestyrelsen, blandt andet med sager om udokumenterede arbejdsmigranter. 
Christine er begyndt arbejde ved 3F og er glad for at have meldt sig under de rette faner, hvor der kæmpes for at stoppe udnyttelsen af udenlandske arbejdstagere.

Sagsbehandleren

Jeg kan ikke fortælle din historie. Ikke så meget på grund af min tavshedspligt, som jeg vel nok kunne finde min vej omkring; Oprindelseslandet kunne ændres, navn, alder, dato og steder kunne undlades. Men jeg kan ikke fortælle din historie fordi grænser, politik og privilegier har skilt os ad; de har placeret mig på den ene side af bordet og dig (afventede) på den anden. Jeg tænker på dig i Københavns gader om foråret. Jeg tænker at nogle liv ikke får lov til at udfolde sig: at din kærlighed til din familie misbruges til at fastholde dit liv under urimelige og ufrugtbare vilkår; som udokumenteret jordbærplukker, som fastfood leverandør under et falsk navn, som dealer på en togstation eller som den flyttemand på Østerbro, der bærer et nybagt forældrepars sofa op på 3. sal. Med stadig mere raffinerede diskurser, tillægges du det fulde ansvar for den blindgyde du er havnet i. Som var der ingen handelsmure, fattigdom, had, udnyttelse eller krigstraumer; men kun dig. Var du engang et mishandlet barn, glemmes din historie så snart du har passeret den kriminelle lavalderen. Ved at usynliggøre din historie forbliver du en fremmede; et tal i en statistik, som magten hiver frem efter godtbefindende. Når jeg en sjælden gang taler med dig, bliver min stemme blød og jeg lytter mens mit hjerte synker fordi jeg ved, hvad der kan lade sig gøre; og at det meste er uladsiggørligt. Jeg tager broden af din vreden fordi du ikke regnede med at tale med et menneske. Bagefter ville jeg ønske jeg havde talt anderledes; at jeg var grovere og koldere som det system, der er lavet til at udnytte og holde dig ude. Jeg vil ikke opbløde din vrede; den er berettiget. Selv når afgørelserne kommer fulde af paragraffer og sprog der ikke engang tales i Danmark, så skal du vide, at din vrede er berettiget; at udbytning og kolonismens tidsalder langt fra er forbi, uanset hvor godt den skjules i historieløse diskurser om “demokrati”.