Stem om din nye overenskomst
Afstemning: Industri- og Værkstedsoverenskomsten Her kan du se, hvad der er blevet forhandlet hjem i aftalen for Industri- og Værkstedsoverenskomsten med Dansk Håndværk.

Stem om din overenskomst Nu skal du stemme om din overenskomst. Klik videre og afgiv din stemme til OK26.
Gå til afstemning
Gå til afstemning
Sådan forbedres din overenskomst

Bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv

  • Du får nye muligheder for at kunne tage fri, så du kan skabe bedre balance mellem dit familieliv og dit arbejdsliv.
  • Nu kan du holde: 2 børnebørnsomsorgsdage, 2 dage til at ledsage nærtstående, 5 dage ved kritisk sygdom samt barns 3. sygedag.

Særlig lønopsparing

  • Din særlige lønopsparing hæves fra 15,5 til 17,5 procent.
  • Det svarer til 4 ekstra fridage, der kan bruges til f.eks. ferie, barns sygedag, børnebørnsomsorg eller ledsagelse af nærtstående.

Pension

  • Arbejdsgiverens bidrag til pensionsindbetalingen forhøjes med 1 procent for alle.

Vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter

  • Er du valgt arbejdsmiljørepræsentant, kan du se frem til at modtage et vederlag på 9.000 kroner om året.

Løn under barsel og forældreorlov

  • Maks. løn under kvindes barsel og fædreorlov hæves til 225 kr. i timen for alle (fra 164 kr.)
  • 2 ekstra uger med løn i forældreorlov for børn født fra 1. juni 2026. Orloven kan også deles med social forælder eller nært familiemedlem.

Løn under sygdom

  • Som timelønnet får du 3 ekstra uger med løn under sygdom eller tilskadekomst

Nej til overarbejde

  • Det er præciseret i overenskomsterne, at du i særlige situationer kan afslå overarbejde.

Uddannelse ved afskedigelse

  • Bliver du afskediget, kan du under visse betingelser tage op til 5 ugers uddannelse. 2 uger kan ligge efter fratrædelsen.

Du kan læse mere om ændringerne her

Kære medlem

Vi har arbejdet intensivt for at kunne præsentere denne treårige aftale, og jeg er stolt af den indsats, vores forhandlere har lagt i arbejdet, samt de resultater vi har opnået.

Nu er det din tur som medlem af en rigtig fagforening, til at tage stilling til aftalen og afgive din stemme.

Vi anbefaler at stemme JA.

Tak fordi du er en del af vores fællesskab.

Med venlig hilsen
Mads Andersen, Formand for 3F Industri

Læs mere om ændringerne

Du får nye muligheder for at kunne tage fri, så du kan skabe bedre balance mellem dit familieliv og dit arbejdsliv.

Nu bliver det muligt at holde:

  • 2 børnebørns-omsorgsdage
  • 2 dage til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde, planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlig myndighed
  • 5 dage til at ledsage nærtstående i forbindelse med kritisk sygdom eller udredning herfor
  • Barns 3. sygedag

Din særlige lønopsparing hæves fra 15,5 til 17,5 procent. Det giver flere penge til frihed som hidtil i forbindelse med: 

  • Ferie
  • Feriefridage
  • Søgnehelligdage
  • Barns 3. sygedag
  • Børns lægebesøg
  • Børneomsorgsdage
  • Seniorfridage
  • Overenskomstmæssige fridage

Og tre nye muligheder:

  • Børnebørns-omsorgsdage
  • Ledsagelse af nærtstående
  • Barns 3. sygedag

De ekstra 2 procent svarer til yderligere 4 dage med frihed - som blandt andet også kan anvendes til seniorfridage.

Arbejdsgiverens bidrag til pensionsindbetalingen forhøjes med 1 procent for alle.

Er du valgt arbejdsmiljørepræsentant, kan du se frem til at modtage et vederlag på 9.000 kroner om året.

Det er kun arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af 3F, der kan få vederlag.

Betalingsreglerne ændres, så forskellen mellem kvinder og mænd udlignes. Hvor der tidligere var fuld løn dog maks. 164,00 kr. pr. time på kvindes barsel og fædreorlov, vil der fremadrettet være en maks. sats på 225 kr. pr. time for alle orlovsuger.

Antallet af uger med løn under forældreorlov forøges med 2 uger for børn født 1. juni 2026 eller senere. 

Deling af orlov

For at tilgodese soloforældre og forskellige familieformer er det efter loven blevet muligt at dele orloven mellem flere.

Overenskomsterne giver mulighed for, at en social forælder kan opnå fuld løn under 25 ugers orlov. Nærtstående familiemedlem kan opnå fuld løn under 17 ugers orlov.

Du får som timelønnet ret til løn under sygdom og tilskadekomst i yderligere tre uger.

Den samlede periode med løn under sygdom og tilskadekomst bliver således ændret fra 13 uger til 16 uger.

Det er præciseret i overenskomsterne, at du i særlige situationer kan afslå overarbejde.

Bliver du afskediget, kan du under visse betingelser tage op til 5 ugers uddannelse med støtte fra Uddannelse-, Samarbejds- og Udviklingsfonden. To af ugerne kan placeres i umiddelbar forlængelse af det oprindelige fratrædelsestidspunkt.

Mindstebetaling udgør

Pr. 01.05.2026

Pr. 01.03.2027

Pr. 01.03.2028

For voksne arbejdere:

146,55 kr.

150,05 kr.

153,55 kr.

Speciel arbejdstid og skiftehold

Samtlige tillæg for arbejde på Speciel arbejdstid og Holddrift forhøjes med 3,5 procent pr. 1. maj 2026, 3,5 procent pr. 1. marts 2027 og 3,5 procent pr. 1. marts 2028.

Speciel arbejdstid

Pr. 01.05.2026

Pr. 01.03.2027

Pr. 01.03.2028

 

62,60 kr.

64,80 kr.

67,10 kr.

Skifteholdsarbejde

Pr. 01.05.2026

Pr. 01.03.2027

Pr. 01.03.2028

Tillæg for skifteholdsarbejde
Hverdage med undtagelse af lørdage
Fra klokken 18 til 06:

49,80 kr.

51,55 kr.

53,35 kr.

Fra lørdag kl. 14 til søndagsdøgnets afslutning samt søn- og helligdage og overenskomstmæssige fridage:

106,60 kr.

110,35 kr.

114,20 kr.

§ 40 Sygeløn

Pr. 01.05.2026

Pr. 01.03.2027

Pr. 01.03.2028

Maks sats pr. time

172,20 kr.

175,45 kr.

178,70 kr.

For alle satsændringer gælder, at de har virkning fra begyndelsen af den lønperiode, hvor den aftalte ikrafttrædelsesdato indgår.

Bemærk, at satserne her er, hvad du som minimum skal have. Den endelige løn forhandler I på jeres virksomhed.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt