8Betaling for overarbejde

Stk. 1. Skriftlig attestation

Der skal i hvert enkelt tilfælde udfærdiges en skriftlig attestation på overarbejde. Arbejdsgiveren har kun pligt til at betale for overarbejde, såfremt dette finder sted efter ordre fra arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder.
 

Stk. 2. Overarbejdstillæg

Tillægget for overarbejde, der afregnes pr. påbegyndt halve time, udgør dagligt 50 % for de første 2 timer og derefter 100% af den oppebårne løn. Overarbejde efter kl. 24.00 betales dog altid med 100%.
 

Stk. 3. Overarbejdsregler - tjenerelever

For tjenerelever gælder en speciel overarbejdsregel:
For hver time, der arbejdes ud over normal arbejdstid, skal der betales en timeløn, svarende til voksent serveringspersonales overtidsgaranti. Den udgør pr. 1. marts 2017 kr. 163,93, pr. 1. marts 2018 kr. 166,55, og pr. 1. marts 2019 kr. 169,21.
 

Stk. 4. Udbetaling af overtid

Overtidsbetaling udbetales ved førstkommende lønudbetaling.
 

Stk. 5. Afspadsering/Udbetaling af overarbejde

Det aftales, hvorvidt det optjente overarbejde/tillæg udbetales eller afspadseres. Placering af afspadsering sker efter aftale, og under hensyntagen til såvel virksomheden som elevens forhold.
 

Stk. 6. Afspadsering for tjenerelever

Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.