Nyheder
Skal din sag genoptages? To domme fra Højesteret fastslår at nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, alligevel kan få erstatning for tab af erhvervsevne.
Læs mere om dette i vedhæftede fil eller kontakt 3F Randers.

Hvad skal der til for, at du kan få genoptaget din afgørelse?

Højesteretsdommene betyder, at du kan søge om genoptagelse, når alle nedenstående forhold er opfyldt:

1. Du har modtaget afslag på erstatning for tab af erhvervsevne for en periode, hvor du var visiteret til fleksjob helt eller delvist som følge af en arbejdsskade.

2. Din indtægtsnedgang var beregnet til at ligge mellem 5 og 15 %. (Dette kan du se i afgørelsen under afsnittet ”begrundelse” eller i afsnittet ”detaljeret beregning af din lønnedgang”).

3. Arbejdsskaden, som var hel eller delvis årsag til visitation til fleksjob, er en arbejdsulykke sket den 1. januar 2006 eller senere, eller en erhvervssygdom anmeldt den 1. januar 2006 eller senere.

Hvad skal du gøre nu?

Hvis din sag opfylder kriterierne, kan du søge om genoptagelse. Du skal søge om genoptagelse hos AES, uanset om det er Ankestyrelsen eller AES, der har truffet den afgørelse, du ønsker genoptaget. AES tager stilling til anmodningen. AES har desværre ikke selv mulighed for selv at fremsøge sagerne.

Hvis du er i tvivl, om din sag kan genoptages, kan du eventuelt få hjælp af din fagforening eller din advokat.

Har du spørgsmål eller ønsker at genoptage din sag, kan du kontakte AES på telefon: 72 20 60 00.

Når vi har modtaget din anmodning om genoptagelse, vurderer vi, om din sag kan genoptages.

Filer Nyt fra vores socialrådgivere - genoptag din sag 52,8 KB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt