Nyheder
3F Samsø på tur til København Mandag den 20. oktober var medlemmer fra 3F Samsø på tur til København i anledning af afdelingens 125-års jubilæum i 2024.

Første besøg i København var på Arbejdermuseet. Her fik vi en rundvisning med titlen: Kampen for det gode arbejdsliv. Den førte os bla. forbi underskriftbladet for Septemberforliget fra 1899, og vi hørte om baggrunden for den første overenskomst og dermed grundlaget for den danske model. På udstillingen kunne man bla. med en lille post it i vinduet markere, hvilket emne man mener, at tillidsrepræsentanten skal kæmpe for. Man kunne også se en stadig aktuel tale fra en kursusdeltager på et af forbundets kursus i 1985.

Efter frokost i Ølhalle i kælderen under Arbejdermusset gik turen videre til forbundshuset. Her fik vi først en kort intro til Forbundshuset opbygning i hovedbestyrelsessalen, inden vi hilste på forbundsformanden Henning Overgaard. 

Derefter var der rundvisning i huset med besøg i kommunikationsafdelingen samt Center for ledelse og kommunikation, hvor vi besøgte Forbundssekretær Søren Heisel på hans kontor, (et kontor med en flot udsigt over søerne og København). Vi fik også hilst på manden på pengekassen - hovedkasserer Kennet Hove.

Der blev udvekslet ideer, forventninger, ris og ros ikke mindst anekdoter.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt