Nyheder
Internationalt samarbejde over landegrænser 3F Søhøjlandet og 3F Bjerringbro-Silkeborg har endnu engang været i det internationale arbejdstøj!

I samarbejde med den Makedoniske Fagforening SIER, har Det Internationale Udvalg, Global Kollega, netop afholdt seminar i Makedonien i perioden fra den 3 til den 8 maj 2022.
25 nye tillidsvalgte fra faggrupperne, olie, industri, miner, tekstil og transport deltog i seminaret, over 2 dage.
At undervise i forhandlingsteknik på tværs af kultur, arbejdsmarkedsforhold og sprogbarriere kan kun lade sig gøre i kraft af den professionelle tilgang og stor faglig viden, som Global Kollega har til egnet sig.
Gennem et årti har Global Kollega opbygget en tillid og faglighed parterne imellem, som gentagende gange har vist sin styrke.
Lønforhandlinger, lokalaftaler, ansættelsesvilkår er gennem årerne blevet forhandlet på plads i SIER, hvor Global Kollega har sat sine tydelige aftryk.
Det netop afsluttede seminar giver yderligere styrke til de tillidsvalgte, der deltog, og som skal ud og bruge kræfter med deres nye faglige viden.

Man må gerne klappe sig selv på skulderen, og man behøves ikke altid at være beskedne. Og det vil vi/Global Kollega heller ikke være. Vi ved vi gør en forskel. Vi kan se det. Mærke det. Vi sætter vores tydeligere aftryk på fagbevægelsens DNA, for Internationalt fagforeningsarbejde.

Slutteligt skal nævnes. Tak til 3F Søhøjlandet og 3F Bjerringbro-Silkeborg for jeres støtte. Og tak til de faglige og dygtige kammerater som bruger deres fritid og hjerteblod, på at hjælpe vores faglige kammerater i Makedonien..

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt