Kære medlem af 3F Søhøjlandet
Der er vedtaget nye regler i Folketinget om sygedagpenge og beskæftigelsesindsatsen.
Reglerne træder i kraft løbende fra 2026-2027 og betyder overordnet, at systemet bliver enklere, og at kommunen i højere grad selv bestemmer, hvordan indsatsen organiseres.
Hvad betyder det helt kort?
For dig som medlem (sygedagpenge, jobafklaring eller ressourceforløb):
Vigtigt at vide i din situation
1) Sygemeldt og i ansættelse
Du vil som udgangspunkt kun i meget begrænset omfang blive kontaktet af kommunen.
Er du langtidssygemeldt og i tvivl om din fremtidige arbejdsevne eller tilknytning til arbejdsmarkedet, anbefaler vi, at du kontakter afdelingens socialrådgivere.
2) Sygemeldt og ledig fra a-kassen
Du vil fortsat blive indkaldt til samtaler og opfølgning i kommunen – men typisk færre og mere fleksible.
3) Ressourceforløb og jobafklaring
Disse ordninger bliver gradvist afskaffet.
Er du allerede i et forløb, fortsætter din sag – men nye sager vil fremover blive behandlet på en anden og enklere måde.
4) Breve fra kommunen
Du skal fortsat holde øje med post i din e-Boks.
Selvom mange kommuner har nedlagt betegnelsen jobcenter, varetages opgaverne stadig af kommunen – blot under et andet navn. Regler og pligter er derfor fortsat de samme.
5) Er du i tvivl?
Er du det mindste usikker på din situation, bør du kontakte afdelingens socialrådgivere – vi hjælper dig gerne.
Med venlig hilsen
Socialrådgiverne
Louise Sommer Jessen, 27795698
Peter Nielsen, 52197788
3F Søhøjlandet
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.