Nyheder
3F Søhøjlandet Skærper kamp for flere medlemmer Efter en succesfuld kampagne i transport- og lagerbranchen har fagforeningen netop indledt et fremstød blandt industrivirksomheder

Af Torben Jakobsen

3F Søhøjlandet skærper kampen for at skaffe nye medlemmer. Det sker efter en succesfuld charmekampagne hos midtjyske transport- og lagervirksomheder
- Kampagnen oversteg klart vore forventninger. Vi besøgte 15 virksomheder og havde håbet på fem-seks nye medlemmer, men vi endte på 16. Det er meget tilfredsstillende og giver mod på at komme ud til andre brancher, siger formanden for 3F Søhøjlandet Kai Høstrup, som n vil vi køre kampagne på industriområdet.
- Kampagnen vil køre torsdag eftermiddag hen over sommeren og vil gælde virksomheder, som ikke har tillidsfolk eller overenskomst, siger formanden, som gerne vil gå endnu videre.
- Det er planen, at vi igen vil begynde bestyrelsesmøder på industrivirksomheder, fortæller formanden, der har mærket en meget positiv opbakning fra fagforeningens medarbejdere.

Giver gejst og sammenhold
- Det giver gejst, sammenhold og gå-på-mod at komme ud. Medarbejderne bliver høje af at være ude på virksomhederne, specielt når besøgene giver et positivt resultat. Vi får bevist, at vi kan, hvis vi vil, siger Kai Høstrup, som har oplevet meget fleksible medarbejdere. Flere har været ude om natten, eller tidlig morgen, for at komme i kontakt med chauffører, som har været på vej ud eller hjem, for at give dem en pose med bl.a. lidt chokolade og drikkelse og en folder om 3F.
Det er dog besøgene inde på virksomhederne, der har givet flest nye medlemmer. Nogle er blevet meldt ind, fordi de stod i en forkert afdeling, men der er også kommet nye medlemmer, der har stået i såkaldte gule fagforeninger eller har stået helt udenfor, oplyser Kai Høstrup.

Bliver synlige
- Det vigtigste er dog, at vi er synlige og får vist, at vi er der, siger Kai Høstrup.
Kampagnerne er blevet bemærket af fagforeningskolleger ude i landet, mange har liket vores opslag på Facebook og kommenteret kampagnen.
- Det kræver grundig planlægning at køre en kampagne. Der skal laves mange aftaler og indkøb, og måske skal vi også have fat i en tolk, fordi der arbejder mange med udenlandsk baggrund i transport- og lagerbranchen, siger Kai Høstrup, som har kørt kampagner i op mod ti år.
Kampagne ugerne bliver gentaget i uge 40 og 41.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt