I forbindelse med analyserne er det vigtigt at forholde sig til alternativer og forbedringer. Fair Maritim har i denne forbindelse en række forslag, som vi mener, vil kunne forbedre effekten af statsstøtteordningerne for rederiansatte, for samfundet og for rederierne. Med det ultimative formål at statsstøtten skal afvikles. 

Det bliver ren kludemutter at udrede de mange støtteordninger til rederibranchen

Fair Maritim mener endvidere at, skatteministeriet skal afkræves en opgørelse over den reelle størrelse af statsstøtten som DIS- og Tonnageskatteordningerne udgør. Vi mener også at Erhvervsministeriet skal forpligtes til at gennemføre en gennemsigtig analyse af beskæftigelses effekten af ordningerne.  Der er i den grad behov for at kende det reelle omfang af støtten, ligesom der er et behov for at kende virkningen.  Vi foreslår følgende initiativer;

1
Så længe andre lande har beskatninger der minder om den danske Tonnageskattelov bør rederierne beskattes af den del af overskuddet, som vurderes at være ”overnormal” forrentning. En sådan beskatning er bl.a. anbefalet af overvismand Carl-Johan Dalgaard fra Det Økonomiske Råd i et interview med Søfart.

2
Den danske regering bør forpligtes på, at der fuldstændig som for andre internationale virksomheder etableres en minimumsskattesats. Meget overraskende er rederivirksomhed ikke omfattet af OECD aftalen om en international minimumsskattesats. Regeringen og lobbyorganisationen Danske Rederier fremhæver igen og igen at Danmark er en meget stor spiller i shipping internationalt. Det vil derfor være naturligt at Danmark sætter sig i spidsen for at stoppe skattely for rederier.

Da ordningerne, først DIS og omkring 10 år senere tonnageskatten blev besluttet af Folketinget, var et erklæret formål at bevare danske arbejdspladser til søs. Det formål er ikke blevet opfyldt, tværtimod. Der er i forhold til flådens størrelse kun få officerer og endnu færre menige danske søfolk i DIS-skibe, når der ses bort fra enkelte færger og specialskibe i nærfart. Der bør gennemføres en analyse af forandringerne i beskæftigelsen for danske og udenlandske søfolk. De nuværende analyser udarbejdet af COWI for Søfartsstyrelsen har sænket mørkelygten over den reelle udvikling. 

3
Et nødvendigt skridt for at sikre en dansk maritim kompetencebase er genetablering af normale arbejdsmarkedsvilkår ved fjernelse af DIS lovens § 10, som anbefalet af ILO- FN’s arbejdsorganisation – det er igen og igen påpeget overfor skiftende danske regeringer at indgrebet i den fri forhandlingsret med DIS lovens § 10 er konventionsstridigt. Det vil samtidig tilfredsstille forholdet til Europarådets Konventioner og EU-retten, idet EU søfarende efter DIS-loven anses om udlændinge og er afskåret fra at opnå̊ danske løn og arbejdsvilkår. 

4
Oprindeligt dækkede Tonnageskatte- og DIS-ordningen kun skibe i international fart, men senere er flere færgerederier kommet med. Det er svært at se hvordan f.eks. monopolfærgeruterne mellem Danmark og Tyskland eller København-Oslo ruten er udsat for hård international konkurrence. Det virker heller ikke logisk at f.eks. tax-free personale skal være på DIS-ordningen. Der er et ret stort potentiale for forbedringer ved at udelukke færgerederier/ruter fra ordningerne.

5 
Som en konsekvens af de store overskud nogen rederier har generet de seneste år er der en glidende konkurrenceforvridning overfor landbaserede transport- og speditionsvirksomheder. Konkurrenceforvridningen kan delvist justeres ved at Tonnageskatteordningen fremover kun gælder for de faktiske havn til havn aktiviteter. Terminaldrift skal ekskluderes og beskattes med den almindelige virksomhedsskat.

6 
Skiftende regeringer og lobbyorganisationen Danske Rederier benytter enhver given lejlighed til at slå fast, at man støtter kvalitetsskibsfart. Fair Maritim mener ikke man kan tale om kvalitets skibsfart uden at der bidrages til samfundet gennem rimelige skattebetalinger og almindelige vilkår for at indgå overenskomster. Vi mener at regeringen skal sætte sig i spidsen for at få forholdene rettet op.