De vigtigste forbedringer er:

• Uddannelsesgodtgørelse, hvor tilskadekomne kan få en kompetencegivende uddannelse af 4 års varighed og modtage en uddannelsesgodtgørelse på 83 % af tilskadekomnes årsløn og minimum på 110 % af højeste dagpenge. Det er en betingelse, at tilskadekomne forventes at få fastsat en méngrad på mindst 10 %.
• En lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen for pleje- og omsorgspersonale. Kravet om politianmeldelse som betingelse for at få erstatning bliver fraveget, og der bliver oprettet en voldsskadeforsikring. 
• Børn og unge vil nu får erstatning frem til det fyldte 21. år mod de nuværende 18 år, når de har mistet en forælder efter en arbejdsskade.                                                                                                  
• Svarfrister på 14 dage og bøder for at overskride tidsfristerne, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmoder læger, sygehuse, kommuner m.v. anmoder om oplysninger. Der er i dag lange ventetider på oplysninger, så det forventes at ville nedbringe den samlede sagsbehandlingstid.
• Et højere erstatnings niveau for fremtidige udgifter til behandling og hjælpemidler, der skal udmåles til at dække et livsvarigt forbrug, og ikke som nu et forbrug kun til folkepensionsalderen.

De alvorligste forringelser er:

• Erhvervsevnetab og årsløn skal nu fastsættes i forhold til hidtidig indtægt, hvor man i dag i over halvdelen af tilfældene går ud fra et skønnet erhvervsevnetab og en skønnet indtægt. Ændringerne rammer især tilskadekomne, der har haft deltidsarbejde, arbejdsløsheds- og sygeperioder, samt alle tjenestemænd.
• Skærpede regler for genoptagelse af arbejdsskadesager, hvor tilskadekomne nu skal dokumentere, at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret afgørelse. I dag har man ret til at få sin sag genoptaget, blot man anmoder om det inden for 5 år efter den første afgørelse.
• Forsøg med at give forsikringsselskaber kompetence til at afgøre, om en arbejdsskadesag skal anerkendes. Her ser man bort fra, at forsikringsselskaber ikke er uvildige, men er modpart i en arbejdsskadesag, og derfor ikke bør have kompetence til at træffe afgørelser.
• Søgsmålsfrist på 12 måneder for tilskadekomne og 6 måneder for forsikringsselskaber for at indbringe en sag for domstolene, samt et krav om, at der først skal klages til Ankestyrelsen, før der kan anlægges sag ved domstolene. Da langt de fleste tilskadekomne er afhængige af at få bevilget fri proces, vil søgsmålsfristen afskære langt de fleste tilskadekomne fra at få deres sag prøvet ved domstolene.