Nyheder
SOLIDARITETEN HAR VOKSEVÆRK Demonstrationer i 12 byer i Danmark kræver våbenhvile og nødhjælp til Gaza I 12 forskellige byer rundt om i Danmark gik folk på gaden for at kræve øjeblikkelig og permanent våbenhvile, ubegrænset adgang til nødhjælp og en ophævelse af den ulovlige belejring af Gaza.

Af ML@ARBEJDEREN.DK - Dagbladet Arbejderen

I  12 forskellige byer rundt om i Danmark gik folk på gaden for at kræve øjeblikkelig og permanent våbenhvile, ubegrænset adgang til nødhjælp og en ophævelse af den ulovlige belejring af Gaza.

Det er første gang, at der samme dag bliver demonstreret i så mange byer.

Der blev demonstreret i København, Aarhus, Aalborg, Sønderborg, Rønne, Køge, Helsingør, Haderslev, Esbjerg, Sorø, Sønderborg, Odense og Ringkøbing.

Bag de mange demonstrationer stod Hele Danmark på Gaden for Palæstina-initiativet, der er et netværk bestående af en række Palæstina-solidaritetsgrupper og aktivister.

I København sang Isam B “Leve Palæstina”, og Arbejderens journalist Lucas Carn var blandt talerne.

- Den solidaritetsbevægelse, vi er en del af, er sjældent set før, og den viser verdens ledere, at nok er nok. Vi vil ikke acceptere, at Palæstinas børn myrdes af den zionistiske besættelsesmagt, vi vil ikke acceptere, at virksomheder i vores land leverer de våbendele, som begår terror mod civile, vi vil ikke acceptere folkemord og etnisk udrensning, lød det blandt andet fra Lucas Carn.

Læs mere i Arbejderbladet


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt