Europarådet har konkluderet at DIS loven er i strid med Danmarks forpligtigelser efter socialpagten. Konklusioner om DIS-loven fra Europarådet er offentliggjort i marts 2023, Regeringen, der må antages at være bekendt med afgørelsen , har indtil videre ignoreret Europarådes konklusioner om DIS loven
Det er Komiteen til overvågning af Socialpagten som Danmark tiltrådte i 1965, der kritiserer Danmark for at danske fagforeninger inden for søfartsområdet er afskåret fra at overenskomstdække udenlandske søfolk, ligesom udenlandske søfolk er afskåret fra medlemskab af en dansk fagforening. Det strider mod Socialpagtens artikel 5 og 6.
Det fremgår også at Komiteen ikke er tilfreds med manglende rapportering fra Danmark og skriver det er i strid med de forpligtelser Danmark har påtaget ved tiltrædelsen af Socialpagten.
Henrik Berlau fra Tænketanken Fair Maritim udtaler i den anledning: ”Er SfS (Søfartsstyrelsen) blot en forlænget arm af Danske Rederier (DR) hvor andres borgerrettigheder er underordnet. De seneste mange måneder har budt på talrige betænkelige eksempler på, at styrelsen fungerer som bydreng af rederiernes ønsker, fra alt om mere statsstøtte, til at de tager ordet og taler på regeringens vegne i FN’s organisation for søfart IMO. Men også i denne sag viger SfS ikke tilbage for at modarbejde almene danske samfundsinteresser, blot det gavner den snævre kreds af rederier. Udover Socialpagten overtræder Danmark Den Europæiske Menneskerettigheds Erklæring (EMRK) artikel 11 om der ikke må ske indskrænkninger i rettigheder som frie fagforeninger og kollektive forhandlinger om løn og arbejdsvilkår. Dette er en sag for domstolene, slutter Henrik Berlau.
Også ILO kritiserer DIS.
Over de sidste 30 år, har FN’s Arbejdstagerorganisation ILO i sine årlige rapport over konventionsbrud, på alle måder tydeligt og pædagogisk, højt og umisforståeligt, diplomatisk og med bål og trommer også erklæret DIS for i strid med Danmarks forpligtelser i konvention 87 og 98.
SfS, har af skiftende regeringer fået opgaven med at holde ILO stangen. Til det har SfS optrådt så udansk, som repræsenterer de en bananrepublik. Løgnen om DIS som redningsplanke for beskæftigelsen som SfS har stået for, dækker over manipulation med beskæftigelsestal, urigtige påstande om sagen er under behandling i hjemligt regi, støtte til bekostelige internationale møder til hvidvaskning af DIS, hensynsløs dæmonisering af kritikere af DIS, selektiv udvælgelse af hvis meninger bliver inddraget i SfS synspunkter, taktiske undladelser af at besvare ILO henvendelser, for sent indleveringer af rapporter DIS sagen så den ikke kan behandles før året efter. Ja, alt fra skuffen dirty tricks department, har været bragt i anvendelse”.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.