Nyheder
Når krigens regler brydes, ender flere på flugt KOMMENTAR:
Det er ofte befolkningen det går ud over når den humanitære folkeret – populært kaldet ’krigens regler’ – bliver overtrådt for eksempel ved at civile og hospitaler bliver angrebet direkte. Men analyser fra Dansk Flygtningehjælp viser nu, at det også har markant betydning for hvor mange der flygter fra en væbnet konflikt.

Af Alexander Kjærum, Global Nyt,

Med den seneste krig i Gaza er der kommet et fornyet fokus på den humanitære folkeret, eller international humanitarian law (IHL) – de regler der regulerer, hvordan aktører skal opføre sig under konflikter for at beskytte civilbefolkningen mest muligt. Som en humanitær aktør, der arbejder med beskyttelse af flygtninge og fordrevne fra krigszoner, er IHL et stærkt fundament for vores arbejde i Dansk Flygtningehjælp.

IHL skal blandt andet sikre, at krigens parter skelner mellem civile og kombattanter, mellem civil infrastruktur, som hospitaler og skoler, og militære faciliteter. Derudover skal krigens parter også sikre uhindret adgang til nødhjælp.

Desværre er krigen i Gaza langtfra enestående, når det kommer til at krigens parter tilsidesætter IHL. De seneste fem år er der sket en stigning på cirka 25 procent i antallet af episoder med vold direkte rettet mod civile.

I Sudan har vi i den seneste konflikt set voldsomme angreb mod civile særligt rettet mod forskellige etniske grupper.

Også i Den Demokratiske Republik Congo har der været en lang række af voldelige episoder rettet mod civile – blandt andet mod lejre, der husede internt fordrevne.

I Sahel-regionen har oprørsgrupper bevidst brugt vold mod civile som en måde at intimidere lokalbefolkningen til enten at samarbejde med grupperne eller flygte. Men vold er ikke det eneste parameter, hvor det går i den forkerte retning.

Når krigens regler brydes, ender flere på flugt | Globalnyt


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt