Røde faner, taler fra ølkasser og fagligt fællesskab. Den 1. maj er det Arbejdernes Internationale Kampdag, som traditionen tro vil blive fejret landet over med forskellige arrangementer, særligt fra fagbevægelsens side. 

Arbejderen har spurgt to tillidsrepræsentanter, hvad de ser som de vigtigste prioriteringer for fagbevægelsen den 1. maj. Efter et år med trepartsforhandlinger og fornyelse af de offentlige overenskomster, så har der været nok at tage fat på for den danske fagbevægelse.

Andreas Grubbe er tillidsrepræsentant på FGU i Skanderborg. Han har derfor været direkte involveret i årets største faglige begivenhed, nemlig OK24. Ifølge ham blev det desværre ikke den sejr, som han havde håbet på. 

– Lønnen på det offentlige område er jo ikke fulgt med inflationen, selv efter OK24. Vi gik ind med nogle forhåbninger om en to-cifret stigning, og det fik vi ikke. Jeg håber derfor, at vi kan få sat fokus på, at vi stadig har en kamp at tage for bedre lønvilkår, fortæller han. 

Også Brian Rünitz, fællestillidsmand i Jakon, mener, at løn- og arbejdsvilkår er vigtige at få sat spot på 1. maj. For ham er det specifikt problemet med social dumping, som optager ham.  – Vi må og skal have et kædeansvar ind i vores overenskomster, ellers er der jo nærmest ingen grund til at have en fagbevægelse. Vi kan jo se, hvordan den her systematiske underbetaling foregår, særligt på byggepladserne, siger han og tilføjer: – Og så siger vores topforhandlere, at det ville være for dyrt for os at kræve kædeansvar i overenskomsterne. Jeg siger bare, at det er for dyrt at lade være.

Læs mere i dagbladet Arbejderen