Nyheder
3F Storkøbenhavn på besøg hos PMC Ballerup

I løbet af december måned har 3F Storkøbenhavn kørt ud på de større arbejdspladser med lommebøger mv. og ønsket god jul og godt nytår. Ved samme lejlighed har vi fået hilst på medlemmerne og fået en snak om stort og småt og hvad der rør sig netop hos dem.

Hos PMC i Ballerup var vi forbi lagret og hilste på de ansatte, herunder tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten Per som ses på billedet. Vi blev overrasket over, at PMC i 2022 havde valgt at flytte hele montageproduktionen til Polen og afskedige alle ansatte under Metal Fagforeningens overenskomst. Heldigvis beholdes lagret i Ballerup og dermed gode arbejdspladser for vores medlemmer.

Vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde  med medlemmerne og ledelsen på PMC

3F Storkøbenhavn ønsker en glædelig jul og et godt nytår.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt