Nyheder
DM i Skills 2022 3F Storkøbenhavn var selvfølgelig til stede ved DM i Skills 2022, hvor blandt andet rengøringsbranchen var repræsenteret for første gang

Danmarksmesterskaber i Skills 2022 startede med en flot åbningsceremoni, hvor Søren Heisel, formand for Skills og forbundssekretær i 3F, bød velkommen.

Opbakningen til Skills var enorm med et rekordstort antal fag repræsenteret, hvilket gjorde dette års Skills til det største, der nogensinde er blevet afholdt. Også i antal af besøgende slog årets Skills rekord med intet mindre end 67.000 nysgerrige gæster, der kiggede forbi hallen.

Dette var også noget Søren Heisel berørte i sin åbningstale: ”Det er den største DM i Skills, i den mindste by, vi nogensinde har været i.”
Skills 2022 blev nemlig afholdt i den lille idylliske by Høng, der hører under Kalundborg Kommune.

Danmarks 300 bedste elever dystede inden for 49 brancher om at blive landets bedste inden for de forskellige fag.

Blandt de nye fag, der skulle konkurrere, var rengøringsbranchen repræsenteret.
Rengøringsteknikere og serviceassistenter inden for henholdsvis hospitalsservice og virksomhedsservice konkurrerede om at blive Danmarks bedste.

"Vi er som afdeling rigtig glad for at rengøringsbranchen langt om længe blev repræsenteret til årets Skills. En stor andel af vores medlemmer i 3F Storkøbenhavn er beskæftiget inden for rengøringsbranchen, hvilket gør at vi lægger stor vægt på, at rengøringsbranchen er med blandt de konkurrerende fag.
Vi har som afdeling mødt talstærkt op til Skills 2022 med bl.a. fællestillidsrepræsentant Kenneth Rensgaard, som til dagligt sidder i samarbejdssekretariatet hos ISS, Brian Basnæs som er fællestillidsrepræsentant for samtlige ansatte hos Forenede Service og har sin daglige gang på Hvidovre hospital og Henrik Kastrup Pedersen, tillidsrepræsentant hos Alliance plus, og vores Uddannelsesrepræsentant Bilyal Karadala fra Coor Service Management,” udtrykte Seyit Yildirim, faglig sekretær på rengøringsområdet i afdelingen.


Maiken Jacobsen blev kåret som Danmarks bedste rengøringstekniker.

Jesper Kanstrup blev kåret som Danmarks bedste serviceassistent med hospital som speciale, og Charlotte Exner løb med titlen som Danmarks bedste serviceassist med virksomhed som speciale.

3F Storkøbenhavn ønsker alle tre Danmarksmestre tillykke og held og lykke i fremtiden.

"Det har været super at være med. Det er så vigtigt for os at skabe en større bevidsthed blandt både virksomheder og unge om, at rengøring er et professionelt fag, og i øvrigt består af mange flere elementer og variation af opgaver, end folk tror," forklarer Mette Madsen, forhandlingssekretær på rengøringsområdet i forbundet.

I 2023 afholdes der EM i Skills (også kaldt EuroSkills) i Polen.
Danmark skal være vært for EuroSkills i 2025, hvor mesterskaberne finder sted i Herning.
Den tidligere Socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen er udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet til at være bestyrelsesformand for EuroSkills 2025 i Herning, og dermed er det altså ham, der skal stå i spidsen for afviklingen af EuroSkills på dansk jord.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt