Nyheder
En god historie fra dagligdagen i 3F Storkøbenhavn 3F Storkøbenhavn fik besøg af medlemmet Eigil, der netop var blevet hjemsendt fra sin arbejdsplads, grundet årstiden


Ind i mellem bliver vi i fagforeningen overrasket over henvendelser fra medlemmerne. Denne gang af den meget positive slags.
Medlemmet Eigil henvendte sig i fagforeningen da han var blevet hjemsendt – det vil sige ansættelsesforholdet bliver sat på ”pause” uden løn, og det fra et større anlægsgartnerfirma på grundet af årstiden/vejret. Helt almindelig beslutning for en virksomhed indenfor det grønne område, hvis vi kigger på det hvide snedække som gør vores landskab så smukt. Eigil fortæller, da vi holder et lille møde med ham, at det er første gang i hele hans liv, at han som 65-årig kommer og beder om dagpenge i en kort periode, indtil han forventeligt skal tilbage til virksomheden den 15. januar 2023.
Eigil har været på arbejdsmarkedet siden han var 17 år og altid gået fra job til job og aldrig haft behov for at anmode om dagpenge.
Eigil fortæller, at han derfor er helt uforberedt på de krav som a-kassen ville stille til ham i forhold til jobsøgning og brug af IT mv., men gode snakke med både fagforeningen og a-kassen beroligede ham i den grad, at han blev motiveret til at forsøge sig med AMU kursus i hjemsendelsesperioden.
Det er imponerende og sjældent vi møder medlemmer som går gennem livet og mange jobs uden at have behov for dagpenge.
3F Storkøbenhavn ønsker Eigil en glædelig jul og godt nytår.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt