Nyheder
3F Storkøbenhavn vinder sag i Østre Landsret I april var 3F Storkøbenhavn i landsretten med et medlem, der var kommet til skade, da hun mødte ind på arbejdet

Torsdag den 7. april 2022 var afdelingen i Landsretten med et medlem, som havde være ude for en arbejdsulykke. 3F var repræsenteret ved advokat Malou Ehmer fra Ehmer Pramming Advokater.

Medlemmet, der gjorde rent i Danske Bank, kom til skade for 6 år siden, da hun mødte ind på arbejdet.

Idet medlemmet trådte indenfor, gled hun i et endnu vådt mørtellag, der var udlagt i forbindelse med, at der skulle lægges nye fliser i indgangspartiet. I forbindelse med renoveringen af gulvet var der opsat skilte på indgangsdøren med oplysning om, at en anden indgang skulle benyttes. De skilte så medlemmet ikke.

Vores påstand i retten var at Danske Bank var ansvarlige for faldet, da faldet bl.a. skyldtes manglende afspærring i forbindelse med renoveringsarbejdet.
Da det ikke var muligt at se at gulvet var vådt og glat, så burde der, så længe gulvet var glat, have været markering eller afspærring.
Havde Danske Bank sørget for dette, så var vores medlem ikke gledet på det glatte gulv, og dermed undgået at falde og komme alvorligt til skade.

Dommeren i Landsretten nåede frem til at Danske Bank var ansvarligt for faldet, da Danske Bank var ansvarlig for renoveringsprojektet, både som bygherre og bygningsejer.
Selv om Banken har sat en seddel op på døren, så havde banken hverken sikret sig at døren var låst af, eller at det glatte gulv var afspærret.

På baggrund af rettes afgørelse, så skal Danske Bank både betale erstatning til vores medlem, samt betale for sagens omkostninger.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt