Nyheder
Fagforeningen flytter ind 3F Storkøbenhavn vil gerne være tættere på vores medlemmer og deres hverdag. Derfor har vi lanceret et nyt koncept, som vi kalder "Fremskudt Fagforening"

I 3F Storkøbenhavn vil vi gerne være tættere på vores medlemmer og deres hverdag, og rigtig mange efterspørger, at vi er mere synlige på arbejdspladserne. Derfor har vi på det offentlige område lanceret et nyt koncept, som vi kalder ”Fremskudt Fagforeningskontor”.

I al sin enkelhed er idéen, at den faglige sekretær en til to gange om ugen pakker skrivebordet sammen og flytter kontoret ud på en af de offentlige arbejdspladser. Det sker selvfølgelig i samarbejde med tillidsrepræsentanten og efter aftale med ledelsen.

”Det gør det lidt nemmere for kollegaerne at stikke hovedet ind og hilse på, og få en snak om stort eller småt.” udtaler Mick Hesselland, der er faglig sekretær på det offentlige område.

I dag er det meste af det faglige arbejde digitaliseret. Medlemsoplysninger, sagsarkiv, overenskomster og vejledninger kan i princippet læses hvor som helst. Og som faglig sekretær har man utrolig mange administrative opgaver, lønberegninger, udfærdigelse af høringssvar og så videre. ”Så der er ingen fare for, at jeg kommer til at kede mig – selv, på de tidspunkter, hvor der ikke er så mange kunder i butikken.”

Ud over at øge synligheden og gøre det nemmere for vores medlemmer at komme i kontakt med os, så håber vi også, at det vil få en positiv betydning for kollegaernes hverdag.

”Når medlemmerne kommer herned på mit kontor, så er det som regel fordi de har et konkret problem, som de gerne vil have hjælp til at løse. Det kan enten være en alvorlig sag, som for eksempel en afskedigelse. Men det kan også være en masse forskellige mindre problemer, som fylder og generer i hverdagen, om som til sidst ender med at gå ud over arbejdsglæden og trivslen i hverdagen. Det er især den sidste slags problemer, som jeg håber at vi kan være med til at opfange på et tidligere tidspunkt – inden de vokser sig store og uoverskuelige.”

Indtil videre har vi Fremskudt Fagforeningskontor på de offentlige arbejdspladser, hvor der er valgt en 3F tillidsrepræsentant. Men vi fortsætter selvfølgelig med vores almindelige aktiviteter, som skole- og arbejdspladsbesøg, også på de mindre arbejdspladser, samt oplæg og arrangementer her i huset.

Så hvis du og dine kollegaer gerne vil have besøg, så ring herned eller send en mail til storkobenhavn@3f.dk! Det er nemlig afgørende for vores arbejde at vi har en tæt kontakt til vores medlemmer og deres mange forskellige arbejdspladser.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt