Nyheder
Jobformidling hos 3F Storkøbenhavn Hos 3F Storkøbenhavn tilbyder vi jobformidling til vores medlemmer. Når lokale virksomheder tager kontakt til os, grundet manglende personale, gør vi vores bedste for at matche dem med en af vores medlemmer, der er kvalificeret til stillingen.

I 3F Storkøbenhavn tilbyder vi også jobformidling til vores medlemmer.
Typisk får vi en henvendelse om, at en lokal virksomhed med overenskomst mangler personale. Vi kigger i vores database over jobsøgende medlemmer, og herefter kontakter vi dem som vi mener matcher jobprofilen og den virksomhed der søger.
Ofte ender det med, at et af vores medlemmer får stillingen. Fordelen ved denne metode er, at vi kun kontakter de medlemmer som vi forventer vil have en reel mulighed for et job i den pågældende virksomhed. Hvis samtalen med medlemmet afklarer, at matchet ikke er som forventet, er det helt fair, at medlemmet meddeler os dette, så vi kan finde en bedre kandidat.

En version af denne service viser denne lille historie:

Afdelingen besøger en lokal større virksomhed, hvor der arbejder en del medlemmer på lagerdelen af en industrivirksomhed. Vi har en god snak med den afgående tillidsrepræsentant og hvem der evt. vil kunne overtage tillidshvervet efter ham og kollegaerne byder lidt ind med hvem de kunne forestille sig kunne være egnet hertil. I slutningen af besøget beder et medlem om en snak med os i 3F Storkøbenhavn. Medlemmet er udlært indenfor Lager og Logistik, arbejder på den pågældende virksomhed, men oplever at hans kompetencer ikke helt kan udfoldes i jobbet. Omvendt er virksomheden godt tilfreds med ham og hans indsats, så den ønsker ikke umiddelbart at han skal udvikle sig på jobbet, andet end med det rent faglige lagerarbejde. Medlemmet vil gerne gøre sig bedre til lagerstyring og måske ledelsesansvar. Medlemmet ønsker en samtale med 3F Storkøbenhavn om jobudvikling og det ender med, at vi tager kontakt til en stor lokal lagervirksomhed, som vi kender ganske godt, også i forhold til ledelsen og de værdier de arbejder efter. Virksomheden indvilger i at tage en samtale med medlemmet. Medlemmet fremsender ansøgning og CV. Det ender med at medlemmet kommer til samtale på virksomheden og faktisk får et teamleder job tilbudt. Af forskellige private årsager må han takke nej til tilbuddet, men hele forløbet med virksomheden, - samtale med mellemleder, rundvisning på lagret, orientering om teknologiniveauet og professionalismen som gennemgående træk med virksomheden gjorde, at medlemmet blev langt mere klar over egne kompetencer, udviklingsmuligheder og om en karriere på lager som ansat er målet for pågældende. Historien ender med, at medlemmet forbliver i hans nuværende job, men fik at vide fra lagervirksomheden, at hvis han vendte tilbage til dem, havde de fortsat et job til ham.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt