Nyheder
3F Storkøbenhavn på virksomhedsbesøg på MEC 3F Storkøbenhavn var på arbejdspladsbesøg på virksomheden MEC, der producerer kontakter, der bruges i andre firmaers produkter

3F Storkøbenhavn var på arbejdspladsbesøg på virksomheden MEC i Ballerup.
MEC laver kontakter som bruges i andre firmaers produkter. Virksomheden laver små serie af kontakter som kræver præcision og nøjagtighed.
Stemningen var høj og hjertelig blandt vores medlemmer da vi kom forbi.
Vi fik set lidt af produktionen, talte med ”damerne” som de ynder selv at kalde sig, og hørte fra de nyansatte, at de var faldet godt til blandt kollegaerne.
Fagforeningen har gennem mange år hjulpet MEC med rekruttering af personale til produktionen og vi fik ligeledes en snak med lederen af HR Henrik om at virksomheden fortsat manglede en ny medarbejder, så vor kollega fra a-kassen, Ivana, fik en opgave med hjem, der skulle løses snarest muligt.
Vi fik også mindet om, at fagforeningens generalforsamling er nær forestående – den 16. november, og vi gerne så medlemmerne kom og deltog.
3F Storkøbenhavn takker for et dejligt besøg – vi kommer gerne igen.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt