Næstved Kommunes byråd vedtog d. 25/6-24: Ved spisning på restaurant/cafe, på kommunens regning, skal der anvendes restauranter/cafeer, der har tiltrådt SKI-aftale, eller i øvrigt har sikret sine medarbejdere løn- og ansættelsesvilkår, der som minimum svarer til vilkårene i den for området relevante overenskomst.
Dette er vi i 3F Sydsjælland selvfølgelig glade for, da restaurationsbranchen desværre er et område hvor der sjældent er indgået overenskomst, og hvor forholdene for de ansatte, kan være en del ringere, end de steder hvor der er overenskomst.
Lønninger og vilkår i overenskomsterne er lavet i samarbejde med arbejdsgiverforeningerne og de faglige organisationer på de respektive områder. Dette for at sikre klare regler og rammer for både arbejdsgiver og lønmodtager.
F.eks. er lønniveauet i overenskomsterne lavet med tanke på, det er en løn som er rimelig i forhold til det nuværende arbejdsmarked.
Desværre har vi i 3F Sydsjælland set flere beviser på lønninger helt ned til 100,00 kr. pr. time på ansættelseskontrakten, gældende for medarbejdere over 18 år.
Vi ser også timelønninger på henholdsvis 110,00, 125,00 og 130,00 kr. på lønsedler, igen for medarbejdere over 18 år. Hvor der i overenskomsten for området, er aftalt en timeløn på minimum 141,24 kr. og op til 168,51 kr. Disse beløb er uden det ekstra tillæg der kommer for arbejde på aften og i weekender, som går fra 21,50 til 29,37 kr. mere pr time alt efter tidspunkt og ugedag.
Man skal også have for tanke, at en af reglerne, for at komme i betragtning til at modtage dagpenge fra A-kassen, er at timelønnen som minimum skal være på 137,00 kr.
Det kan derfor få store konsekvenser for de ansatte, hvis de ikke får en timeløn der er høj nok, til at sikre dem mulighed for dagpenge ved ledighed.
Samtidig sikrer overenskomsterne også pensionsindbetalinger til de ansatte, så de kan bevare en fornuftig levevis når de bliver ældre.
De steder der ikke har overenskomst, har typisk heller ikke en pensionsordning for de ansatte.
Det skal dog nævnes, at der findes flere restauranter/cafeer og hoteller i Næstved hvor der er indgået overenskomst. Og vi fra 3F Sydsjælland gør også et stykke arbejde i at køre ud og snakke med de forskellige arbejdsgivere, som ikke allerede har indgået overenskomst, for at fortælle dem om fordelene, og hvad overenskomsterne betyder for hele det Danske arbejdsmarked og vores velfærd.
Er man i tvivl om en restaurant har overenskomst eller ej, så kan man med fordel gå ind på OKForhold og se alle restauranter/cafeer og hoteller i hele Danmark, hvor der er indgået overenskomst.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.