Normalt skal du altid have løn under sygdom, hvis du har været ansat 8 uger, og de seneste 8 uger arbejdet mindst 74 timer.
Hvis overenskomsten er gældende, skal du alene have været ansat 8 uger for at få løn under sygdommen.
Hvis der ikke er overenskomst, skal din arbejdsgiver mindst betale sygedagpengesatsen i løn.
Regler for løn under sygdom skal stå i dit ansættelsesbevis.
Hvis du er omfattet af en overenskomst, og har været ansat i mindst 8 uger, så har du ret til fuld løn i de første 6 sygedage. Herefter får du 90%. Hvis du har været ansat i mere end 4 måneder, har du ret til fuld løn i de første 4 uger.
Du har ikke ret til fuldløn under sygdom, medmindre du har aftalt det med din arbejdsgiver.
Det er din arbejdsgiver der skal betale dig sygedagpenge i de første 30 dage af sygeperioden.
Du har ikke pligt til at fortælle din chef, hvad du fejler. Din chef må gerne spørge hvornår du regner med at være tilbage, eller høre om der er noget virksomheden kan hjælpe dig med.
Din arbejdsgiver kan bede dig om en tro- og loveerklæring på at du er syg. Her skriver du under på, at dit fravær skyldes sygdom.
Din arbejdsgiver kan også bede dig om en lægeattest eller friattest, som det hedder. En friattest er en lægelig dokumentation for, at dit fravær skyldes sygdom. Lægen må ikke oplyse hvad du fejler, men blot oplyse at du ikke kan arbejde, fordi du er syg.
Hvis din arbejdsgiver vil have en attest fra lægen, skal du sikre dig, at du har det på skrift, da det er din arbejdsgiver der skal betale for attesten.
Som medlem af 3F er du del af et fællesskab, der sikrer gode løn- og arbejdsvilkår. Du får desuden en række fordele som PlusKort og Superliga-billetter.
Medlemskabet er gratis, hvis du har et studiejob.
Du kan også blive studiejob plus-medlem for bare 65 kr./måneden og blive sikret juridisk og faglig hjælp.
Har du forslag til ændringer til artiklen, du er i gang med at læse, er du meget velkommen til at sende din feedback til os.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.