Inden så længe er der folketingsvalg i Danmark. I 3F vil vi gerne minde politikerne om, at vi kommer til at kæmpe for bedre pensionsordninger for dem, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet. 
Dit arbejdsliv i tal Pensionsalderen stiger, men hvor langt har du igen, inden folkepensionen? Og hvor meget har du allerede klaret dig igennem?
Start
Start
Du skal acceptere marketing cookies for at se denne video.
Hør sangen på spotify
Det handler om retfærdighed

I 3F stiller vi krav til politikerne på Christiansborg; Vi vil have en markant forbedret Tidlig Pension (Arne-pension), så folk med lange arbejdsliv kan trække sig tilbage til en værdig pensionisttilværelse.

Tidlig Pension er en ordning for mennesker, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft lange, ofte fysisk krævende job. Er du startet på arbejdsmarkedet som 19-årig eller tidligere, kan du gå på Arnepension som 64-årig, selv om din officielle pensionsalder er 67 år. Det er godt og retfærdigt, for alle har ret til gode år som pensionister.

Men fra 2030 hæves den officielle pensionsalder til 68 år, og Arne-pensionen følger med op, så man først kan gå på Tidlig pension når man er 65 år.

Det er uretfærdig og uværdigt. Mange mennesker, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet, kan ikke holde til et ekstra år som murer, tømrer eller rengøringsassistent . Derfor vil 3F have politikerne til at ændre på Arne-ordningen, så folk med lange arbejdsliv fortsat kan få en fornuftig pensionisttilværelse. Det skal ikke kun være velhavende direktører store opsparinger i baglommen, der kan trække sig fra arbejdsmarkedet, når de er brændt ud.

Du skal acceptere marketing cookies for at se denne video.
I 3F kæmper vi for:
  • Tidlig pension skal udvides i takt med forhøjelsen af pensionsalderen. Ancienniteten skal lempes og alderen for tidlig pension skal fastholdes på 64 år.
  • Der skal gives halvårlig adgang til ordningen.
  • Ydelsen skal forhøjes med 3.000 kr., så den kommer tættere på seniorpensionen.
  • Modregningen i arbejdsmarkedspensioner skal hæves i takt med de stigende pensionsformuer og pensionssystemets modning.
  • Modregningen i arbejdsindkomst skal justeres, så den bliver mere tidssvarende og ligner andre ordninger, f.eks. seniorpension.
  • Orlovsordningerne fra 90’erne (børnepasningsorlov, uddannelsesorlov, sabbatorlov) skal indgå i opgørelsen af anciennitet for at sikre lige adgang for mænd og kvinder.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt