Der er godt nyt til medlemmerne af 3F Vejle.
3F Vejle og Vejle Boldklub har indgået en ny aftale. Det betyder, at medlemmerne også i den kommende sæson kan få to billetter til alle Vejle Boldklubs hjemmekampe på Vejle Stadion, selvom klubben spiller i 1. division.
Medlemsfordelen har gennem flere sæsoner været populær, og derfor glæder det formand Martin Jensen, at aftalen fortsætter.
– Vi er utrolig glade for, at vi sammen med Vejle Boldklub har fundet en løsning, så vores medlemmer kan bevare denne populære medlemsfordel. Det er en aftale, som mange af vores medlemmer har stor glæde af, og derfor betyder det også meget for os, at den fortsætter, siger han.
Han ser samtidig optimistisk på den kommende sæson i 1. division.
– Vi tror på, at Vejle Boldklub får en super sæson, og vi er overbeviste om, at klubben hører hjemme i dansk fodbolds fineste selskab. Derfor er vi også sikre på, at vi igen ser VB tilbage i 3F Superligaen allerede i næste sæson.
Som medlem af 3F Vejle kan du få to billetter til alle Vejle Boldklubs hjemmekampe.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.