Det er grotesk, hvad kvindelige lærlinge stadig bliver udsat for i 2024. Nu må og skal det stoppes.
“Jeg kunne godt tænke mig at prøve at slå en kvinde ihjel”. Sådan sagde en af murersvendene til Josephine, da hun var i lære som murer.
Og når det ikke var morbide kommentarer, hun skulle lægge øre til, skulle hun høre på, at hun burde lave mad og gøre rent i skurvognen, i stedet for at være i lære som murer.
Samtidig har en kvindelige tømrerlærling, Sofie, oplevet, at svendene lavede bollebevægelser op ad hende, når de gik forbi. Hun blev kaldt for sæk og kælling. Og da hun sagde fra og gik til sin fagforening, sagde hendes mester, at han aldrig vil have en kvindelig lærling igen.
Det er desværre ikke to enkeltstående tilfælde. Alt for ofte og alt for mange lærlinge – særligt kvinder, oplever krænkende adfærd på deres læreplads.
Der er selvfølgelig en klar forventning til den enkelte medarbejderom at behandle kollegerne ordentlig og med respekt. Det burde ikke være så svært, skulle man tro. Men det vil altid være virksomheden, der har ansvaret for at sikre både et godt arbejdsmiljø og en tryg læreplads.
Desværre er de to ovenstående historier eksempler på, at det ikke er alle virksomheder, som håndterer eller tager dette ansvar alvorligt. Og lad os bare sige det, som det er, virksomheder, der hader kvinder, skal ikke have lærlinge.
Det er også derfor, at 3F i denne uge har præsenteret tre bud på, hvordan vi slår ring om lærlingene. De virksomheder, der ikke passer på vores lærlinge og elever, bør ikke have et ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft.
Det skal være nemmere at fratage virksomheder godkendelsen til at have lærlinge, hvis virksomheden gentagne gange eller i særlig grad ikke kan skabe et trygt arbejdsmiljø for deres lærlinge.
For det andet skal det pædagogiske grundlag for at have lærlinge styrkes. Virksomhederne skal i højere grad kunne dokumentere, at de opfylder kravene for tilfredsstillende oplæringsforhold.
Og for det tredje skal bødestørrelsen sættes markant op for de virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar som arbejdsgivere og sikrer deres lærlinge eller elever en tryg læreplads.
For der er ikke noget som bare er for sjov. Værktøjskasserne med forstokkede stereotyper skal tømmes.
Må kvindernes kampdag i dag være en anledning til at gøre op med denne toksiske adfærd over for alle lærlinge. Lige meget om de er kvinder, mænd eller nonbinær, etnisk eller anden etnisk dansker, eller om de er tømrerlærlinge eller kokkeelever- og alt derimellem.
Med venlig hilsen
Martin Jensen, formand for 3F Vejle og Tina Christensen, forbundsnæstformand for 3F
3F Vejle er Vejle kommunes stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening. 3F Vejle vil med en klar profil vejlede, rådgive og servicere medlemmerne i overensstemmelse med samfundets og arbejdsmarkedets udvikling og til gavn for fællesskabet.
· Tlf. 70 300 910 · Facebook 3F Vejle · www.3f.dk/vejle · Mail vejle@3f.dk · · Sjællandsgade 30 · 7100 Vejle ·
Danmarks Stærkeste Fagforening
Din fremtid - Vores opgave
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.