Jeg havde nær fået kaffen galt i halsen, da jeg i Ekstra Bladet kunne læse, at DI nu sender deres vicedirektør på tidlig pension til næste år. Altså DI, som bakker op om at skære i tilbagetrækningsmulighederne for de almene lønmodtagere.
DI kaldte det en bombe under velfærden
DI, som meldte sig i koret af kritikere, der kaldte det en bombe under velfærdsstaten og pensionspopulisme, da Mette Frederiksen forleden åbnede for at lempe på den automatiske stigning i pensionsalderen. De kaldte meldingen for dybt uansvarlig, fordi vi mangler arbejdskraft.
At DI få dage senere uden nogen kommentarer sender en topdirektør på tidlig pension, viser blot, hvor kolde og kyniske de er overfor jævne lønmodtagere, som står op og knokler med hårdt fysisk arbejde. Man må forstå, at en stilling i toppen af dansk erhvervsliv med bløde lænestole, frugtordninger og bonusser, det slider så meget på krop og sind, så man må trække sig inden man bliver 64 år.
3Férne skal knokle og de isblå jakkesæt er fredet
Og 3F’erne, de skal knokle. De skal slide og de skal slæbe og hvis de bare overvejer at trække sig inden de bliver 67 år, står DI klar med pisken. For der er mangel på arbejdskraft. 3F’erne skal lænkes til samlebåndet. Og de må først forlade arbejdsmarkedet, når det sidste pilleglas med smertestillende er tømt og der er kommet en ny fancy robot, der kan arbejde i døgndrift.
Men topcheferne i deres isblå jakkesæt, de er fredet. For de har fuldfede pensioner og aktieporteføljer, så de udgør ikke nogen trussel for sammenhængskraften eller den manglende arbejdskraft, når de stempler ud af arbejdsmarkedet som 60-årige.
Harm over DI´s hykleri og dobbeltmoral
Jeg bliver simpelthen så harm over det hykleri og den dobbeltmoral. At man kan få sig selv til at tvinge andre, der har arbejdet og bidraget til velfærdsstaten fra en ung alder, til at blive på arbejdsmarkedet til de er slidt i stykker. Det er tarveligt, og hamrende usolidarisk.
3F’s medlemmer har lige så meget ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet og nyde deres otium, som topcheferne i DI og andre erhvervsorganisationer.
DI skylder at sende en undskyldning til de hårdt arbejdende lønmodtagere, der har bidraget til velfærdsstaten og væksten i danske virksomheder lang tid før deres topdirektører kom ud på arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
Martin Jensen
Formand for 3F Vejle
3F Vejle er Vejle kommunes stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening. 3F Vejle vil med en klar profil vejlede, rådgive og servicere medlemmerne i overensstemmelse med samfundets og arbejdsmarkedets udvikling og til gavn for fællesskabet. · Sjællandsgade 30 · 7100 Vejle ·
· Tlf. 70 300 910 · Facebook 3F Vejle · www.3f.dk/vejle · Mail vejle@3f.dk ·
Danmarks Stærkeste Fagforening
Din fremtid - Vores opgave
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.