Nyheder
Unge håndværkere lærlinge til Regeringen: I kan ikke forvente, at flere vil tage en erhvervsuddannelse, når I samtidig vil have folk til at arbejde mere Regeringen er totalt på vildspor, når den snakker om at droppe store bededag. Vi håndværkere kan forvente at vi skal arbejde, til vi er over 70 år. Det kan man ikke uden pauser og fritid. Det er derfor helt udenfor en normal rækkevidde at sige til os, at vi skal arbejde mere samtidig med, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet.

Af Mathias Nielsen, Ejendomsserviceteknikerelev og Mikkel Nielsen, Murerlærling, Begge medlem af 3F Vejle Ungdom

Regeringen vil gerne have flere unge til at vælge en faglært uddannelse. Men den ambition skal den da søge længe efter, som følge af regeringens bededags-forslag. Der er kun ganske få unge, der kan se sig selv arbejde udendørs med hårdt fysisk arbejde fra de er 18 til de er 70 år, når den eneste tak de får er, at politikerne stjæler deres fritid, hvor de ellers skulle restituere.

Regeringen er uendeligt stolt af den danske model. Den danske model har tidligere været noget, den danske regering har været stolte af at vise frem i verden.

Regeringen har for nylig anlagt et annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv fordi den mener at det skal være arbejdsmarkedets parter der forhandler rammerne for løndannelsen i Danmark.

Men på trods af det, føler regeringen sig åbenbart selv hævet over den danske model. Den kan i hvert fald ikke holde fingrene væk.

I over 100 år har arbejdsmarkedets parter selv aftalt vilkårene med stor succes, og sådan skal det forsat blive ved med at være.

Store bededag er en dag, hvor der har været mulighed for at holde rigtigt fri: slappe af og være sammen med venner og sin familie. Samtidig er det en af de mest traditionsrige dage med for eksempel konfirmationer og sportsstævner.

Regeringen skal ikke stjæle vores fritid, der er dyrt købt i overenskomstforhandlinger gennem mange år. Men det er det, regeringen gør i praksis: stjæler fritiden fra arbejderne, når de tvinger os til at arbejde mere. Og dem, der arbejdede i forvejen, mister et helligdagstillæg.

Regeringen mener at det er et problem at for få unge tager en erhvervsuddannelse, men hvordan havde den tænkt sig at løse det problem, når den gør det sværere og sværere at have et hårdt fysisk arbejde.

Vi kan se frem til et langt arbejdsliv. Pensionsalderen stiger og stiger, og nu vil regeringen også fratage os fridage. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Vi kan ikke se den verden, hvor regeringens logik giver mening. Man kan simpelthen ikke brokke sig over, at de unge ikke vil være håndværkere. Når man samtidig forlanger, at håndværkerne er længere tid på arbejdsmarkedet.

Vi håndværker arbejder ude i alt slags vejr, om sommeren misunder i os for at gå ude i varmen, når solen står på sit højeste og i kan gemme jer i skyggen, i læ for solen på Christiansborg, vi står ofte i direkte sol, der er ingen skygge til os!
Chancen for at få hudkræft med hjem bliver kun større!! Og nu vil i have vi skal ud en dag mere hvad bliver det næste!!.

Nok om solen, ingen tvivl om at i om vinteren glæder jer over at have et indendørs job, når himlen fryser til is og temperaturerne når minus og det er mørkt og blæsende udenfor. Send da gerne en extra tanke på os, vi arbejder nemlig stadig udenfor, hvor vi kæmper for at holde varmen, ofte er skiundertøj ikke nok.

Vi kunne have valgt et andet job, men uden os var der ingen nye huse og vores dejlige land vokser og vokser og alle skal have en bolig, så det korte og det lange er, i har brug for os, så behandle os nu med respekt og lad os finde en anden løsning på denne problemstilling.

Hvis regeringen har respekt for håndværkerne, så skal de holde sig væk fra den danske model og store bededag!


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt