Nyheder
Debat: Nej tak til unyttige nyttejobs Nyttejobs nytter ikke. Giv i stedet folk uddannelse og reel opkvalificering, så de får de rette kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

Regeringens plan om at indføre nyttejobs for alle kontanthjælpsmodtagere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, er en blindgyde. Vi risikerer i stor stil at fortrænge masser af ordinære jobs, som i dag primært udføres af medlemmer af 3F, og de administrative byrder for kommunerne vil være betydelige uden, det skaber nogle nævneværdige resultater.

I 3F er vi helt med på ret og pligt, og da der gemmer sig et stort arbejdsudbuds-potentiale skal vi have en lagt mere ambitiøs integrationsindsats. Sagt med andre ord; hvis ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk herkomst havde samme beskæftigelsesfrekvens, ville arbejdsudbuddet kunne udvides med ikke mindre end mellem 50-75.000 fuldtidsbeskæftigede i 2025.

Nyttejobs er nytteløse
Men det kan ikke og skal ikke gøres ved nytteløst at parkere dem i nyttejobs, som i stort omfang vil være med til at fortrænge almindelige 3F-jobs. Det er samtidig en voldsom dyr ordning. Regeringen regner således med, at nyttejobordningen vil koste ikke mindre end 170 millioner kroner for at udvide arbejdsudbuddet med 300 fuldtidspersoner.

Lad os i stedet løfte kontanthjælpsmodtagernes kompetencer, så de kan få plads på det almindelige arbejdsmarked. Her er et par konkrete forslag.

Lad os udvikle en ny integrations-arbejdsmarkedsuddannelse og Integrations-erhvervsuddannelse
Inden for områder hvor der mangler arbejdskraft, skal der indføres en ny integrations-erhvervsuddannelse, I-EUD, skræddersyet til kontanthjælpsmodtagere, med anden etnisk baggrund end dansk. Vi kommer nemlig i massivt omfang til at mangle faglærte på det danske arbejdsmarked, og en del af borgerne i målgruppen har både evnerne og lysten til at blive faglærte.

Lad os dernæst udvikle en ny integrations-arbejdsmarkedsuddannelse, I-AMU, skræddersyet mod kontanthjælpsmodtagere, med anden etnisk baggrund end dansk. For en del af borgerne i målgruppen vil det ikke i første omgang være aktuelt at blive faglærte. I stedet vil disse borgere kunne knyttes tættere til arbejdsmarkedet gennem forløb på arbejdsmarkedsuddannelser, der er skræddersyede til borgere med integrationsbehov.

Løft nu borgernes kompetence i stedet
Lad os tage denne opgave alvorligt, og løfte borgernes kompetencer, så de passer til virksomhedernes behov i stedet for at parkere dem på udsigtsløse nyttejobs. Så får vi langt bedre resultater på lidt længere sigt – og langt gladere borgere og virksomheder på kort sigt.

Med venlig hilsen

Martin Jensen
Formand for 3F vejle

3F Vejle er Vejle kommunes stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening.

3F Vejle vil med en klar profil vejlede, rådgive og servicere medlemmerne i overensstemmelse med samfundets og arbejdsmarkedets udvikling og til gavn for fællesskabet.

· Sjællandsgade 30 · 7100 Vejle · 

· Tlf. 70 300 910 · Facebook 3F Vejle · www.3f.dk/vejle · Mail vejle@3f.dk · 
Danmarks Stærkeste Fagforening 
Din fremtid - Vores opgave

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt