Nyheder
Lange forhandlinger kan også ende med et forlig 3F bliver af og til forbundet med konflikt i den offentlige debat. Vi bliver kaldt bøller og beskyldt for mafiametoder. Men i langt de fleste tilfælde ender forhandlinger med et forlig, hvor begge parter bøjer sig mod hinanden. Sådan gik det også hos DLG i Tjele, hvor Ivan Christensen var nyvalgt tillidsrepræsentant, da uenighederne brød ud

Han var netop nyvalgt tillidsrepræsentant, da hans virksomhed i Tjele skulle gå fra fire- til femholdsskift og have nye vagtplaner.

”Set fra mit synspunkt var der nogle uregelmæssigheder, og så greb det om sig,” fortæller Ivan Christensen om begyndelsen på en forhandling med ledelsen hos DLG Fabrik Tjele.

HR Manager Lars Bjarke Noe forhandlede for ledelsen, og han kunne godt se sagen fra medarbejdernes synspunkt, men parterne stod langt fra hinanden, og løsningen lå ikke lige om hjørnet.

”Ivan havde en tilgang til, at vi skulle løse tingene lokalt og i fællesskab, så vi havde en god dialog undervejs,” fortæller Lars Bjarke Noe.

Efter et helt år med forhandlinger blev ledelsen og medarbejderne med 3F Viborg i ryggen endelig enige.

”Der var en vilje hos begge parter til at finde en løsning uden at tage sagen videre,” fortæller Lars Bjarke Noe, og Ivan Christensen er enig: 

”Jeg og mine kolleger er tilfredse med, at det endte med et forlig. 3F Viborg var med mig hele vejen”.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt