Nyheder
Først til mølle Superligafest for medlemmer 3F Aalborg og AaB inviterer 100 til bold, øl og pølser

Når AaB 17. september møder OB på Aalborg Portland Park holder 3F Aalborg ”Company Day”.

Det betyder at 100 hurtige medlemmer inviteres til ”pre game” arrangement med stadionplatte fra grillen, øl/vand ad libitum og kampoplæg fra ledelsen i AaB.

Det hele foregår i telt i den nye fanzone, hvor vi hygger os sammen, inden de 100 3F’ere går mod Enggaard Tribunen for at se kampen.

Billetterne fordeles efter ”først-til-mølle” princippet.

Der er én billet pr. medlem, og inden du melder dig til, skal du finde dit medlemsnummer – enten via mit3f.dk eller dit medlems/pluskort.

Når du har fundet det, kan du se hele programmet og tilmelde dig via dette link:
https://www.aab-sport.dk/company-day3f

De første 100, der melder sig, kommer med.
Og hvis du ikke er blandt de heldige, skal du huske, at du som medlem stadig kan hente medlemsbilletter til alle kampe i Superligaen.

Billetterne til kampen mod OB kan hentes fra onsdag den 15. september.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt