Claus Westergreen formand for BJMF aflagde beretning og arbejdsplan. Han sagde bl.a. i den mundtlige beretning:
” I BJMF bliver der udført et fantastisk godt stykke arbejde på alle planer af personalet, de aktive medlemmer, aktivister, klubberne, og ikke mindst tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne for at gøre BJMF til den bedste og mest aktivistiske fagforening.”
”BJMFs faglige arbejde er på et meget højt niveau. Vi er den fagforening, der kører flest faglige sager, og mange af de største faglige sager der er kørt i Danmark, har BJMF stået for. Intet er for stort eller småt. Hvis kollegaerne bliver dårligt behandlet eller vi skal forsvare vores overenskomster, så kører vi sagerne, hvis vi mener, det giver faglig og politisk mening, og ikke mindst for kollegaerne som er blevet snydt.”
Han redegjorde desuden grundigt for købet af det nye fagforeningshus samt perspektiverne med bl.a. bofællesskab med andre fagforeninger og et fremtidigt hus med plads til alle klubberne og de mange øvrige aktiviteter.
Efter en kort debat blev begge vedtaget.
Det samme blev også regnskab og budget, som kasserer Jesper Palmelund fremlagde.
Se beretning og arbejdsplan
Se regnskab og budget.
Forslag
Der blev vedtaget en række bevillinger til den røde presse.
På generalforsamlingen i 2023 stillede bestyrelsen et forslag til vedtægtsændringer, som handlede om at bevillinger som ovenstående først skal til behandling i bestyrelsen før det kan rejses på en generalforsamling.
Forslaget fik ikke de krævede 2/3 del af stemmerne. Bestyrelsen havde derfor til generalforsamlingen i 2024 genfremsendt forslaget. Men endnu en gang afviste generalforsamlingen forslaget.
Et forslag om at ansætte en praktisk hjælper i fagforeningen til at servicere de mange møder, der bliver holdt i huset, blev ikke vedtaget. Argumenterne imod var bl.a. at generalforsamlingen ikke skal stå for ansættelser eller fyringer. Det er en opgave for Daglige Ledelse.
To forslag stillet af ungdommen – et om nedsat kontingent til nyudlærte og et om ansættelse af en person til at stå for sociale medier, var blevet indleveret for sent og kom derfor ikke til behandling på generalforsamlingen
UdtalelserSe udtalelserne:
Sammen om OK25
For fred og retfærdighed i Mellemøsten
Valg
På valg var a-kasseleder Dennis Birger Hejl – som blev genvalgt uden modkandidat, og formand Claus Westergreen, som også blev genvalgt uden modkandidat. De øvrige medlemmer til bestyrelsen var allerede blevet valgt på generalforsamlinger i Servicegruppen og Byggegruppen.
Derudover blev flg. valgt: Fanebærer: Tom Henriksen, valgt for 2 år. Hasse Grandjean valgt for 1 år. Bilagskontrollant: Per Aabel. Billagskontrollantsuppleant: Michael Raxner
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.