Tekst: Anne Mette Omø Carlsen. Foto: Søren D. Andersen

– For små lønstigninger og ingen aftaler om øget frihed eller opgør med overvågning. I de sidste år er priserne løbet fra lønningerne, det har givet lavere købekraft og lagt pres på mange af vores kolleger, det er den umiddelbare reaktion på overenskomstresultatet fra formand for Servicegruppen i BJMF, Rasmus Bredde.

Servicegruppen i BJMF havde tre krav med til forhandlingerne: Højere løn – mest i bunden, Mere fri tid og Mindre overvågning. Der er ikke givet meget på nogle af kravene.

Resultat givet på forhånd
Tilbage i december meldte finansminister, Nicolai Wammen ud, at rammen for lønstigning var 8,8%. De tre forlig på Statens, Kommunernes og Regionernes område endte alle med en ens økonomisk ramme på præcis 8,8%, Wammen fik sin vilje.

– Hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at genoprette reallønnen, skulle vi have lønstigninger på over 11%. Konsekvensen er, at vi efter alt at dømme har lavere købekraft, når denne overenskomstperiode udløber om to år, end vi havde da forrige overenskomstperiode startede i 2021, lyder det fra en enig Servicegruppe i BJMF.

Samtidig betyder resultatet, at der er sat alt for lidt af til at løfte de allerlavest lønnede. 160 kroner ekstra om måneden før skat til kollegerne på løntrin 11-14. Selv med lønstigningen betyder det, at folk på løntrin 11 stadig ikke når op over grænsen for månedsløn på 24.588 kroner, som sikrer højeste dagpengesats.

Ingenting på frihed og overvågning
Resultatet giver ingenting på kravet om frihed. Fra starten af forhandlingerne blev både hovedforhandlerne og forhandlere på de enkelte overenskomster mødt af en blank afvisning af alle forslag om øget frihed.

– Med den stigende pensionsalder og færre kolleger har vi brug for mere fri tid, lyder det fra servicegruppen, som heller ikke på kravet om mindre overvågning føler sig hørt.

– Mens politikerne taler om tillid til medarbejderne, oplever vi stigende brug af overvågning fra arbejdsgivernes side. Det har forligene med KL og Danske Regioner ikke ændret på. Det eneste, der ændres, er få ord i bemærkningerne og det kommer ikke til at gøre nogen forskel.

Vi skal opruste
Aktive folk på det offentlige område i BJMF har gennem hele forløbet med OK24 været aktive for at gøre opmærksom på kravene. Der har været arrangeret møder på arbejdspladserne, udsendt nyhedsbreve og lavet materialer om forhandlingerne.

I initiativet Skulder ved Skulder har BJMF sammen med andre faglige kræfter på det offentlige område arrangeret indklapninger af forhandlere, markeringer og aktiviteter, der har gjort opmærksom på kravene.

– Det har været en fin kampagne vi har ført, men vi må bare erkende, at det ikke var nok. Hvis vi vil have et bedre resultat næste gang, kan vi ikke overlade kampen til vores forhandlere. Vi må selv være med til at lægge pres på vores modpart, siger Rasmus Bredde, formand i Servicegruppen i BJMF.

Servicegruppen har endnu ikke opsummeret og evalueret den samlede indsats, men har nogle bud på, hvad der skal ske fremadrettet.

– Forhandlerne har ingen tiltro til politiske eller konfliktmæssige muskler. Der skal mobiliseres meget, meget mere. Ting der minder om Fredericia mødet i 2018, bare meget tidligere i forløbet og vi skal arbejde med den folkelige opbakning, siger medlem af Servicegruppens bestyrelse, Ole Søborg.

Mere samling
BJMF har under hele OK24 forløbet samarbejdet med en lang række andre fagforeninger i initiativet Skulder ved Skulder. Det er et aktivt fællesskab af fagforeninger fra hovedstadsområdet, som alle har kolleger ansat i det offentlige og har eksisteret siden forhandlingerne i 2018.

Skulder ved skulder har sammen koordineret og arrangeret aktiviteter under forhandlingerne.

– Det er vigtigt, at vi fortsætter og udvikler samarbejdet på tværs af faglige organisationer, men vi kunne denne gang mærke, at trepartsforhandlingerne ramte os. At nogle af organisationerne havde fået »på forhånd«, amputerede vores handlemuligheder, siger Ole Søborg.

Artiklen er bragt i Fagligt Fokus nr. 2/2024