Nyheder
Læserundersøgelse: Fagforeningens blad er blevet gransket Hovedtendensen i svarene på læserundersøgelsen er, at Fagligt Fokus primært bliver læser af medlemmer over 41 år. At flertallet bruger op imod en halv time på bladet hver gang, og at arbejdspladshistorier og fagligt nørderi har størst interesse.

Man skal være varsom med at udlede alt for meget af den læserundersøgelse af Fagligt Fokus, som alle medlemmer har været inviteret til at deltage i, på grund af den lave deltagelse: Ud af mere end 9.000 medlemmer valgte blot 235 at svare.

Men disse besvarelser bekræftede dog de forestillinger, som bladudvalget har haft om bl.a. hvor meget bladet bliver læst, hvem der læser bladet og hvad læserne finder mest interessant.

Hovedtendensen i svarene er, at bladet primært bliver læser af medlemmer over 41 år. At flertallet bruger op imod en halv time på bladet hver gang, og at arbejdspladshistorier og fagligt nørderi har størst interesse.

Brancheindstikkene
I omkring to år har Fagligt Fokus hver anden gang været særligt tilegnet de enkelte brancheklubber i form af en særskilt forside og fire sider inde i bladet. Branchebladene er blevet udsendt efter fag.

Det vil sige, at det f.eks. kun er murerne, der har fået bladet med murerlogo på forsiden og de fire murersider inde i bladet. I alt er der blevet lavet seks brancheblade:
Et for snedkere og tømrere. Et for murersvende. Et for murerarbejdsmænd. Et for gartnere. Et for jord & beton sammen med tagpap, isolering og brolægning. Et for specialarbejderne.

Stort arbejde - lille effekt
I læserundersøgelse fremgår det, at næsten en fjerdedel af de adspurgte slet ikke har bemærket, når de fik et brancheindstik og en stor gruppe slet ingen mening har om det.

En tredjedel synes dog, at hvert blad skal være brancheopdelt, mens en fjerdedel synes, at alle blade skal være ens.

Brancheindstikkene har krævet mange ressourcer. For det første har det været en stor opgave for brancheklubberne at samle og skrive stof til hvert indstik. For det andet har det været dyrt i produktion og distribution.

Udgivelseshyppighed
Langt hovedparten (71 %) mener ifølge undersøgelsen, at Fagligt Fokus skal udkomme seks gange om året, mens en mindre gruppe (19 %) mener, at det er for lidt.
På baggrund af læserundersøgelsen og et ønske om at spare penge, stemte BJMFs generalforsamling for et forslag, fremsat af bestyrelsen, der skærer antallet af numre ned til fire og afskaffer brancheindstikkene.

Læs også: Farvel til brancheindstik og seks blade om året

Læs også: Og vinderen blev...


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt