Nyheder
Generalforsamling i god ro og orden Den 14. maj afholdt BJMF sin ordinære generalforsamling.

Godt 100 medlemmer mødte op til BJMFs ordinære generalforsamling den 14. maj, og blev afviklet uden de store sværdslag eller kampvalg.

Claus Westergreen, formand for BJMF, åbnede generalforsamlingen med sin mundtlige beretning, der bl.a. kom ind på det nye fagforeningshus på Sluseholm hvor BJMF flytter sammen med Rør&Blik og FOA 1.

Formanden rettede også opmærksomheden mod kvaliteten af arbejdslivet med planerne om pensionsalder, ringe arbejdsmiljø og de mange arbejdsskadesager, vidner om at de mest sårbare bliver ramt igen og igen.

Fagbevægelsens største udfordring – det faldende medlemstal – fik også et ord med på vejen, og blev også kædet sammen med OK-forhandlingerne, der ikke skabte nytænkning eller viste fagbevægelsens styrke.

Til gengæld var der ros til BJMFs strukturerede faglige og organiserende arbejde for at styrke de tillidsvalgte og en stor tak til netop de tillidsvalgte.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt