Nyheder
Sig fra overfor chikane BJMF får flere henvendelse om chikane og kan hjælpe

Tekst: Anne Mette Omø Carlsen

Der kommer mere og mere fokus på seksuel chikane, mobning og krænkelser på arbejdspladsen. Og medlemmerne søger hjælp i fagforeningen. En af dem er Ninna.

Læs hele Ninnas historie

Flere oplevelser med seksuel chikane endte med at Ninna sagde op og opsøgte en psykolog. Hun følte sig meget alene, og gerne ville have haft mulighed for at tale med andre kvinder, der havde været ude for det samme.

- Dem, der skulle beskytte mig, gjorde det modsatte, siger hun. Ledelsen skulle have beskyttet mig, da jeg gik til dem med sagen.

Fagforeningen tager det alvorligt

Anders Lange, faglig sekretær i BJMF, har inden for kort tid fået tre henvendelser om chikane på arbejdspladser. Han kender også til Ninnas sag.

- Det er rystende, det vi hører fra nogle af vores kvindelige medlemmer, og vi tager det meget alvorligt, siger han. Når et medlem henvender sig om chikane, vil fagforeningen typisk starte med at tage en snak med medlemmet.

Herefter en der en række handlemuligheder.

- Nogle gange kan vi rejse en sag. Andre gange må vi tage en snak med firma og tillidsrepræsentant om problemet. Det overordnede ansvar er selvfølgelig firmaets, understreger Anders Lange.

Ninna fortæller om en arbejdsplads, hvor en af lederne skabte den krænkende kultur, og at kulturen smittede af på omgangstonen hos andre i virksomheden.

- Vi skal hverken komme fysisk eller psykisk til skade på arbejdet. Det er arbejdsgiverens ansvar, men som kollegaer skal vi også tage ansvar for hinanden og sige fra, hvis tonen er respektløs. Og det er klart, at man som leder skal gå i spidsen og skabe et godt og trygt arbejdsmiljø, ikke det modsatte, siger Anders Lange.

Der skal handling til

- Jeg ville ønske, at virksomheden havde taget det meget mere alvorligt, og at der havde fået konsekvenser for den kollega, der chikanerede mig. Det havde sendt et signal om, at det ikke er noget man vil finde sig i, siger Ninna.

Det er Anders helt enig i, og råder andre i lignende situationer til at tage fat i tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten eller fagforeningen med det samme, når sådan noget opstår.

- Det er vigtigt at få sagt højt, når sådan noget her sker og få hjælp til at takle det. Som fagforening skal vi tage problemerne alvorligt. Alt for mange har det skidt på arbejdet, siger Anders.

Det kan du gøre

Står du i en situation med mobning eller chikane af forskellig art på din arbejdsplads, så er der flere muligheder og værktøjer:

Ninna er medlem af BJMF, navnet er opdigtet, men redaktionen kender til Ninnas identitet.

Læs hele Ninnas historie


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt