Nyheder
Snedkerstiftelsen: Hjælp til trængende medlemmer Snedkerstiftelsen yder hjælp til medlemmer af BJMF, som er fra TIBs faggrupper, dvs. tømrere, snedkere, glarmestre, gulvlæggere, saddelmagere, tapetserer mm.

Snedkerstiftelsen yder hjælp til trængende medlemmer af BJMF, der arbejder indenfor for det tidligere forbund TIBs brancher.

Stiftelsen, som egentlig hedder Foreningen de Forende Snedkere af 1862, havde oprindeligt til formål at skaffe boliger til snedkere. I dag er boligerne solgt, og vi er nu en selvejende stiftelse, som yder støtte til værdigt trængende.

Hvem er medlemmer?
Stiftelsen stammer fra det tidligere forbund Træ-Industri-Byg (TIB), og alle medlemmer af BJMF, som er fra TIBs faggrupper, er medlemmer og kan vælges til repræsentantskabet og bestyrelsen. Dvs. tømrere, snedkere, glarmestre, gulvlæggere, saddelmagere, tapetserer mm.

Det er også kun disse, der kan søge om støtte.

Hvad ydes der støtte til?
Trængende medlemmer og pensionister, der på grund af sygdom, arbejdsløshed o.lign. har brug for hjælp.

  • Hjælp til ferie
  • Aktiviteter der afhjælper trængendes behov for støtte
  • Mindre legatportioner

Hvordan søger jeg?
Ved ferie og hjælp til værdigt trængende udfyldes en af nedenstående blanketter:

Blanket til værdigt trængende (pdf)
Blanket til ferie (pdf)

Download ansøgningsskemaerne (pdf), udfyld og send en mail tilbage vedhæftet ansøgningen.
Du kan også printe det, og aflevere det i fagforeningen.

Blanketten sendes til:
Stefan Bugge: stefan.bugge@3f.dk og/eller
Asger Neergaard Larsen: asger.larsen@3f.dk

Andre ansøgninger kan skrives direkte i mailen.

Hvornår får jeg svar?
Vi har ca. fem bestyrelsesmøder om året, og tilstræber at behandle alle ansøgninger hurtigst muligt. Næste bestyrelsesmøde er den 16. august.

Læs mere om Snedkerstiftelsen


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt