Tekst: Anne Mette Omø Carlsen ∙ Foto: Søren D. Andersen

I stedet for de lovede 1,31 procent, må de nøjes med 0,41 procent. Endnu en gang bliver de offentligt ansatte ramt af reguleringsordningen – et system, der skulle sikre en retfærdig lønudvikling, men som i praksis trækker dem bagud.

Reguleringsordningen: en mekanisme der trækker i den forkerte retning
Reguleringsordningen skal teoretisk sikre, at lønudviklingen i staten følger den private sektor. Problemet er, at den ofte fungerer som en bremse for offentligt ansattes lønstigninger snarere end en sikring af retfærdige vilkår. Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 blev det vurderet, at den private sektor ville opleve en vis lønvækst, hvorfor de offentlige lønninger blev sat til at stige med 1,31 procent.

Men da den faktiske private lønudvikling ikke har levet op til skønnet, betyder det, at offentlige lønmodtagere nu må nøjes med 0,41 procent i stedet.

I praksis betyder det, at de offentligt ansatte må betale for fejl i den måde, lønreguleringen er blevet håndteret. Lønstigningen gælder for statsansatte, der er omfattet af CFU-forliget, som er den aftale, der regulerer arbejdsforholdene for offentligt ansatte, og for dem, der er omfattet af OAO-S-Fællesoverenskomsten; aftale for offentlige specialarbejdere, der dækker løn- og arbejdsvilkår for personer, der arbejder med praktiske opgaver som vedligehold, gartneri og rengøring i den offentlige sektor.

Næstformand i BJMF, Rasmus Bredde, kalder situationen for dybt urimelig:
– Vi har i forvejen haft svært ved at følge med inflationen, og nu får vi endnu engang en lønstigning, der er langt mindre end forventet. Det er en kæmpe skuffelse for vores medlemmer.

Videre kritiserer Rasmus Bredde hvordan sammenligningerne af lønninger ikke giver et retvisende resultat, og siger:
– Vi må håbe, at de ændringer af ordningen, som vi fik igennem ved OK24 kommer til at give et mere retvisende resultat, når de træder i kraft. Men selv med den ændring, er det et problem, at man sammenligner lønningerne på et næsten 100% overenskomstdækket offentligt arbejdsmarked, med Danmarks Statistiks tal fra et privat arbejdsmarked, hvor store dele ikke er dækket af overenskomst.

Offentligt ansatte hænger stadig i bremsen
Ved OK24 blev der aftalt en samlet ramme på 8,8 procent over to år. Det resulterede i generelle lønstigninger på 7,8 procent i staten, 6,51 procent i kommunerne og 6,53 procent i regionerne.

Dertil kom en pensionsforhøjelse pr. 1. april 2024, som i mange tilfælde kun kunne konverteres til løn på bekostning af den langsigtede opsparing. Spørgsmålet er, om det var nok til at indhente de senere års reallønstab.

Ifølge Danmarks Statistik har privatansatte nu indhentet deres tab i købekraft fra de høje inflationsår 2021-2022.

Offentligt ansatte er derimod stadig bagud. Måler man reallønsudviklingen siden 2018, er de offentligt ansatte nogenlunde tilbage på samme niveau, men ser man på tallene fra 1. kvartal 2021 – lige før inflationen tog fart – mangler de stadig omkring to procentpoint i realløn.

Rasmus Bredde understreger, at der skal gøres noget ved den skæve lønudvikling:
- Vi ser en tendens, hvor de offentligt ansatte altid står bagest i køen, når det kommer til at følge med de private lønninger. Det er ikke holdbart i længden – der skal rettes op på det er system, så vores medlemmer ikke bliver hægtet af.

Spørgsmålet er, om de offentligt ansatte igen skal vente forgæves på, at reguleringsordningen pludselig vender i deres favør – eller om det er på tide at se på et mere retfærdigt system for fastsættelse af offentlige lønninger.

Artiklen er bragt i Fagligt Fokus nr. 2/2025