Snedker- og Nichefagenes Brancheklub har lavet en udtalelse på baggrund af dokumentarserien Bare en lortelærling og podcastserien De usynlige lister :
Dokumentarserien Bare en lortelærling og podcastserien De usynlige lister har belyst problemer i et system og med en kultur.
De modige lærlinge, som har stået frem og delt deres historier, fortjener en kæmpe anerkendelse. De har gjort det tydeligt for alle, hvor slemt det står til nogen steder.
Det er fortællinger som vi må tage dybt alvorligt og handle på. Vi vil i SNBK presse fagforeningen til at fokusere mere på lærlingenes arbejdsforhold.
Opgaven består lige nu i at få undersøgt og ændret et uddannelsessystem, som ikke er i stand til at passe på lærlingene og sikre deres arbejdsforhold.
Hvis arbejdsforholdene på en arbejdsplads ikke er i orden, skal det være langt nemmere at komme i skoleoplæring, indtil man har fundet en anden læreplads. Hvis der er en gyldig grund, skal det være muligt at sige op og blive på uddannelsen. Det er et problem at hele bevisbyrden ligger på lærlingen i sager hvor lærlinge bliver mishandlet.
Lige nu er erhvervsskolerne tilbageholdende med at lade folk komme i skoleoplæring, da de ikke får tildelt penge når uddannelsen færdiggøres i skoleoplæring.
Systemet som tildeler og fratager lærepladserne deres ret til at have lærlinge, skal være langt mere effektivt. Der skal stilles større krav og kontrol med de firmaer der har lov til at have lærlinge.
Der er alt for få lærepladser. Firmaer som tager et ansvar for at få udlært lærlinge skal stilles bedre så der bliver flere lærepladser at vælge imellem.
Firmaer skal også belønnes, når de tager et ekstra ansvar for at understøtte diversitet og mangfoldighed i branchen.
Lad os sammen kæmpe for at alle lærlinge får gode arbejdsforhold.
Ida Langgaard Celano, tlf.: 22337129
Mail: snedkerklubben@gmail.com
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.